Sidst jeg så Carpark North, var de et ungt, fremadstormende band med fremtiden foran sig. I fredags gav de den gas på Plænen i Tivoli. Meget er sket på 16 år, og nu giver de den helt op til grænsen af, hvad Tivoli kan tillade.
Den eftermiddag i 2002 spillede de endnu ikke rigtigt elektrorock, da forsanger Lau Højen stadig mest spillede guitar. Det har ændret sig betragteligt, og i dag er Carpark North et af de store navne på den danske rockscene.
Nogen ville kalde dem et levn fra dengang, rock tog sine sidste krampetrækninger!
Men rock kan stadig noget særligt. Når Carpark North giver den gas, så skal man være ualmindeligt stiv i betrækket for ikke at skråle med på de mange hits, som gruppen har præsteret.
Åbningen startede med ‘Raise your Head’, og lige efter gjaldede ‘Human’ ud af højtalerne, som fra min nogenlunde centrale placering virkede som om, de havde fået lov til at give den alt, hvad Tivoli kunne tillade sig – og måske endda lidt mere.
Tilståelse: Jeg har ikke brugt meget tid på at dyrke Carpark North og deres bagkatalog, men deres musik fungerer fandme på sådan en aften i den gamle have. Det er folkeligt og medrivende, når bandet udfylder hele scenen, og det gjorde de sgu på denne aften.
‘Sådan en hest, som løber meget hurtigt’
Musikken var fyldt med småsvipsere, og de få speaks mellem numrene var i hvert fald ikke blevet indøvet, så de sad på rygraden. Introduktionen til ‘Right Where I Want’ gjorde den kære forsanger lidt usikker på, hvad en væddeløbshest hed, så vi måtte forstå, at det var ‘sådan en hest, som løber meget hurtigt’.
Men det gør ikke noget, når det er rock. Det upolerede, rå og ægte kommer til udtryk, og intonationsfejlene og svipserne i musikken (som på ingen måde var forstyrrende) gav blot en dejlig fornemmelse af livemusik i sin reneste form.
Selv i deres elektrorock, som ikke altid falder mit hjerte for nært, formår drengene fra Carpark North at levere et forrygende show, som kan få selv en musikhader til at varme op for deres charme.
Carpark North er ikke ufejlbarlige, og det gør ikke noget, for på sådan en aften i Tivoli, hvor gennemsnitspromillen er høj, så spiller de rock, som rammer.
Gedigen hitparade
Der blev spillet på alle tangenter, og det var en fryd, når publikum blev inviteret indenfor. Aftenens koncert var uden tvivl en ‘greatest hits’-opsamling, hvor Stine Brahmsens stemme i ’32’ blev leveret af et backing track og så et publikum, der var klar på at skråle med.
13 numre med fremragende lyd blev vi begunstiget med, og jeg var overrasket over, hvorledes lydmanden formåede at få bassen til at føles nærværende, på trods af de ret kraftige restriktioner, som Tivoli lever med. Det her er nok den bedste rockkoncert, jeg har set i haven, og der har altså været et par rigtig fine imellem.
‘Transparent and Glasslike’ blev leveret med overbevisning, inden bandet lige tog en tur ud bagved for derefter at komme tilbage og spille tre numre mere. Med en ‘Best Day of my Life’ til at gå hjem på, kan man vist ikke forvente mere af en billet til en forlystelsespark.
Kongebooking
Det må betragtes som en fantastisk booking af Tivoli at få Carpark North på plakaten. Med Ishockey-VM, som startede fredag, fik vi også lige en live-udgave af ‘Heroes’, der er et fint stadionrocknummer, men jeg skal være ærlig at indrømme, at det ikke er det bedste Carpark North-nummer til dato, og det blev lidt overskygget af de mange andre hits, som gruppen har præsteret at fylde de danske radioer med. Med et sceneshow, som kan hamle op med de største entertainere i verden, er der altså noget ved det, og mine forhåbninger for, hvad Fredagsrock er i stand til at gøre for musik, er helt klart skruet i vejret efter denne aften, som var selve indbegrebet af rockmusik.
