Amerikanske Chainsmokers har formået at lægge hele verden ned flere gange med hits, siden førstesinglen “#SELFIE” blev en banger i 2014. Derfor var det næsten skuffende, at de ikke kunne fylde Royal Arena ud lørdag aften til halvanden times EDM-fest, men endnu mere skuffende var deres forsøg på også at være et popband.
På rekordtid er Alex og Andrew – duoen bag The Chainsmokers – blevet verdensstjerner. I 2016 havde EDM-drengene verdens største hit med singlen “Closer”, hvor sangerinden Halsey bidrog med vokal. Desværre virker folk lidt til at have glemt det, eller også var billetpriserne for dyre, hvor der var halvtomt i Royal Arena lørdag aften, hvor duoen havde deres afsluttende show på denne Europa-tour.
Det er også svært at definere The Chainsmokers pt., især efter de sidste år udgav albummet Memories… Do Not Open. Det album er mere en popudgivelse, end det er en EDM-udgivelse. Derfor var det også en smule skizofrent publikum, virkede det til, da danske Martin Jensen varmede salen op med et solidt EDM-set i små fyrre minutter. Folk på gulvet var glade og hoppede rundt til de elektroniske toner, mens flere på tribunerne mest virkede til at vente på at kunne synge med på den der med Coldplay.
Og der var mulighed for begge dele. Klokken 21 gik duoen på, hvor de sparkede døren ind med et tungt, tungt EDM-set med noget af det tungeste dubstep, trap og house på markedet pt.
På scenen havde de to gutter et kæmpe podie med en pult – men der var også et trommesæt og trommeren Matt McGuire, der blev hevet frem i ny og næ. Han skulle nemlig bruges, når Andrew Taggart forsøgte sig som sanger undervejs i koncerten – og det gjorde han tit. Sange som “Paris”, “Closer” og “Don’t Let Me Down” blev sunget live, mens Alex Pall spillede keyboard/knapper og McGuire trommede til. Desuden skal McGuire også have credit for sin trommesolo med ild i trommestikkerne.
Det svære ved denne her koncert er nemlig, hvis man ikke er til begge dele, bliver det en halvdårlig oplevelse. Og jeg var der 100 for deres EDM-sets, hvor der var tryk på kedlerne, gang i festen og masser af sing-a-long hos publikum. Men gassen gik totalt af ballonen, når Chainsmokers skulle lege boyband – eller endnu værre, når Taggart skulle lege rapper og prøve at lave et cover af Kendrick Lamars “Humble”. Her burde han lytte mere til, hvad han selv “rappede”, sætte sig ned og forholde sig ydmyg.
Taggart rockede desuden et nyt look med lyst hår modsat hans normale, mørke farve, og jeg kunne ikke lade være med at overveje, om det er et marketingsmove for, at man kan kende forskel på de to mænd på scenen. Men det er selvfølgelig kun spekulationer.
Som EDM-elsker savnede jeg rigtig meget at blive taget tilbage til, hvor det hele startede. Nemlig med “#SELFIE”. Men det nummer var ikke at finde på listen. Til gengæld var vi tvunget til at høre verdens mest impotente stykke EDM-pop i form af nummeret med Coldplay, som desværre ikke var til at komme udenom hele sidste år, nemlig “Something Just Like This”. Ligesom flere af de andre nye numre er det lyrisk på niveau med vådt pap og Medina, mens produktioner er kedelige og ensformige.
Chainsmokers har selv udtalt, denne tour er første gang, de forsøger sig med live sang under deres shows, og lad det være sagt med det samme: Det havde de virkelig ikke behøvet. Enten eller. Det andet bliver noget rod.
