Med 16 albums på godt 30 år var der masser af perler at vælge ud fra til aftenens setliste. Erasure formåede at skabe den helt perfekte opadgående kurve og sende københavnerne videre ud i nattelivet høje på britisk synthpop og 80’er-minder.
Som Royal Arena blev mere og mere proppet med glade gæster fredag aften, var der mere og mere fællessang på 80’er-hits, der blev spillet over arenaens anlæg for at slå ventetiden ihjel. Især “Tainted Love” og “Sweet Dreams” blev taget godt imod at publikum, der allerede i de proppede metroer på vej mod Ørestaden havde en karaokefest.
Som skudt ud af en kanon lagde den britiske duo Erasure ud med et af deres største hits, nemlig “Oh L’amour”, hvilket formåede at få det halvfulde publikums allerede festlige følelse til at stige en tand. Sceneopsætningen mindede om noget fra en elektronisk version af Moulin Rouge. Tre store kasser med LED-rammer fyldte scenen ud. På toppen af kassen i midten sad Erasures musikalske overhoved Vince Clarke klar ved tangenterne.
Den excentriske Andy Bell er næsten 54 år gammel, men det stoppede ham ikke fra at troppe op på scenen iført et hudfarvet bodysuit med masser af falske tatoveringer over hele kroppen, og som koncerten skred frem blive mere og mere “nøgen” for til sidst kun at have et par hotpants på ud over dragten, hvor hans mic kunne sidde fast.
Jeg er ingen Mads Christensen, men hvis jeg var, havde jeg i modepolitiets navn råbt “STOP!”. Især med spidse sort/hvide laksko til. Det passede ingenlunde til korsangerindernes flotte outfits, der passede væsentligt bedre ind i det cabaret-tema, der var over sceneopsætningen.
Erasure formåede at have en god balance mellem de mere stille numre og optempo-tunes, men det hele foregik med smil og stil og vanvittige dansetrin fra Andy Bell. Koncerten i Royal Arena skulle dog eftersigende også være et af de største gigs på deres tour.
Især et nummer som “Chains Of Love” formåede at løfte stemningen i arenaen et nøk mere. Det siddende publikum rejste sig og dansede på tribunerne. På samme måde senere, da Bell & co. havde et meget Erasure-lydende cover af Blondies “Atomic”.
Der var en del problemer med lyden dog, der først var for høj og mudret, og efter de første par numre stadig led under for høj bas. Det skar i ørerne oppe på tribunen.
Alligevel var publikum glade og råbte, skreg og trampede i gulvet for at få et ekstranummer, da bandet gik af efter at have performet “Sometimes”. Vince Clarke kom ind med en akustisk guitar og stod med Bell og damerne på gulvet for at performe duoens største hit, “A Little Respect”. I regnbuefarver, der dansede rundt på scenen, sendte Bell og Clarke det fulde festpublikum videre ud i København denne anden torsdag i marts med minderne om de glade 80’ere frisk i erindring.
Foto: Rod Clemen
