Selv efter 40 år på alverdens scener har det amerikanske rockband Toto stadig en stor spilleglæde, som smittede af på stemningen i Forum lørdag aften.
Der var en smule panderynken fra min side, da jeg læste, at Toto havde tænkt sig at gå på klokken 20.00 sharp. Friskt nok at tænke, at publikum var direkte klar til en perlerække af 80’er-klassikere uden opvarmning. Meget atypisk store – især amerikanske – bands, der kommer til landet. Men nej, Steve Lukather, David Paich, Steve Porcaro og resten af ottemandsbandet stod friske og frejdige klar ved tæppefald 20.02.
Efter at have åbnet ballet med “Alone”, fik Toto det udsolgte Forum op ad stolene med klassikeren “Hold The Line”, som alle, der har været i en radius af 50 meter fra en jukebox på et værtshus en sen nattetime, har hørt på et tidspunkt i deres liv. Med fællessang og imponerende vokal fra Joseph Williams, der har været med i Toto siden ’86.
Den frygtede afdankethed var ikke at spotte hos de glade otte mænd på scenen, der – bevares – alderen taget i betragtning måtte have et par pustere i ny og næ. Især Steve Porcaro stod lige og måtte trække vejret lidt ekstra, når han havde spillet en akkord på sit keyboard. Men tempoet var højt den første time ud af de to(!), hvor Toto beviste, at 40 gange rundt om solen som band ikke behøves at have en negativ virkning på ens spilleglæde.
Efter det første “set”, der blev lukket med “Rosanna”, satte bandet sig sammen og spillede brudstykker af deres karriere akustisk. Fra første demobånd over i større hits som “Stop Loving You”. Undervejs i den lille session kaldte naturen, og fra dametoilettet blev der meldt kontant ud fra en midaldrende, jysk dame, der havde taget turen til hovedstaden denne lørdag aften: “Jeg overvejer sgu at skride hjem og se MGP”.
En anden kvinde brokkede sig også indenfor hørevidde over, at have betalt 735 kroner for det, hun blev serveret. Det er også en hamper pris, men at se de otte glade drenge/mænd folde sig ud på den scene med sådan en legende lethed – den måde, de formåede at løfte klassikere på, som de fleste har hørt i album-version til ukendelighed – ville være pengene værd, hvis jeg var fan.
At Forum så havde svært ved at få mennesker ind til tiden, og at halvdelen af de første siddepladsrækker var lavere end dem, der stod foran dem på gulvet, er en anden snak.
Den sidste halve time foregik i højt tempo med numrene fint på række, og da uret strejfede de to timer, var det ved at være tid til forløsning. Efter “Stranger In Town” og “Make Believe”, lukkede bandet af med deres allerstørste hit. Fra 1982 og alligevel med en kvart milliard streams på Spotify må “Africa” siges at være en evergreen.
Havde taget kunne lette af Forum, havde det gjort det, da trommerne slog an til første omkvæd, og den udsolgte sal svejede i takt til musikken. En udmærket liveoplevelse af et så ikonisk nummer.
Toto gjorde en fremragende figur, som mange andre “has been”-bands kunne lære meget af. Man kommer langt med smil og god energi, men vigtigst af alt med godt håndværk. De gamle drenge kunne det hele denne lørdag aften i Forum.
