New York-rapperen Destiny Nicole Frasqueri har haft et heftigt 2017. Debutalbum på gaden og turné i hele verden. Princess Nokias tredje og sidste besøg i Danmark i år blev det mest lunkne, men var stadig brændvarmt.
Der var mange flashbacks til koncerten på Apollo i sommer, da Princess Nokia onsdag aften var vendt tilbage til Danmark for at optræde. Eksempelvis lagde hun igen ud med sin førstesingle og nok mest kendte nummer, “Tomboy”, da hun kom løbende ind, råbende, fra venstre side af scenen iført en onesie klokken lidt i ti.
“Tomboy” løb direkte over i næste single, “Kitana”, der også er et optempo jam med attitude i, hvor hele salen sang med på omkvædet: “I step in this bitch, and I do what I want. I don’t give a damn, and I don’t give a fuck!”
Den 25-årige Destiny Frasqueri har med budskaberne i sin tekster formået at rappe sig ind i hjerterne på den unge generation, som også var mødt talstærkt op i Vega denne råkolde novemberaften. En broget flok af ungdom, der udefra virkede sikre på dem selv i deres stil og attitude. Alle var klædt, som kom spadserende direkte ud af de glinsende sider i seneste nummer af et modemagasin. 90’er-stilen var i overtal, og jeg, der var ankommet til festen iført sorte jeans og en grå hoodie, følte mig underdressed og mærkede en pludselig mangel på accessories.
Efter nummeret “Brujas”, der handler om Nokias stolte rødder i Sydamerika og Afrika som en afro-latina, og inden nummeret “Mine”, der handler om, at folk ikke skal gå hen og røre sorte kvinders hår uden tilladelse, havde Princess Nokia lige en besked. Hun sagde:
“Velkommen til showet. Der er tre regler: 1) Det her er et sikkert sted for kvinder. 2) Det her er et sikkert sted for transkønnede og LGBT-personer. 3) Hvis du føler dig utryg, så kontakt kontrollørerne”
Et stærkt budskab i disse #MeToo-tider. Man kan undres over, at det er en nødvendighed at sige det højt, men det giver mening, Frasqueris aktivisme taget i betragtning. Flere vilde episoder har været oppe i medierne, også de danske, blandt andet da Princess Nokia i metroen i New York kastede en skål suppe i hovedet på en racistisk tosse.
Nokia beskriver sig selv som I’m an old school hoe with a new school flow”, hvilket er ret passende med beats, der ofte sender tankerne mod de tidlige rapdage i 80’erne og 90’erne, mens teksterne er så 2017, som de kan blive.
På mange måder minder Nokia mig om en mere “ægte” Nicki Minaj. Mange af Nicki Minajs pointer er de samme, men her skinner de mere klart igennem, fordi Nokia ikke skal sælge andet end sin musik og sine pointer.
Nokia sluttede en times koncert i højt tempo af med at synge en vise, hun har skrevet, “Apple Pie”, og Doris Days “Dream a Little Dream of Me” a capella. En meget smuk måde at vise, hun faktisk også har en stemme, der kan få englene til at synge.
Koncerten denne onsdag aften i Vega var langt fra lige så fed som koncerten på Roskilde i sommer, men Princess Nokia fremviste stadig højt niveau, som hun stod der alene med sin DJ på scenen.
