Carpark North sejrede i elektrorockens navn

Carpark North levede op til alle forventninger, da de lørdag aften spillede deres hidtil største arenakoncert i Royal Arena i København. I et sandt inferno af lys, lyd og konfetti blæste de i elektrorockens navn publikum omkuld.

Jeg har efterhånden taget plads mellem publikum adskille gange til en Carpark North koncert. Senest førte mit musikhjerte mig mod Errindlev på Lolland en sen sommeraften, hvor de tre gutter fra Aarhus havde kastet sig ud i verdenshistoriens hurtigste Danmarksturné. 8 rockkoncerter på bare 24 timer – hvad kunne jeg tillade mig at forvente i Errindlev, som var sidste stop på ruten? Svaret blev en rendyrket energiudladning foran brugsen i det lille lokalsamfund. Derfor er det også med forventningsglæde, at jeg sætter mig til rette i sædet i Royal Arena i aften. Der er lagt op til, hvad drengene selv kategoriserer som det sindssygeste show, de nogensinde har spillet. Mon Carpark North kan leve op til deres egen hype? Svaret får I lige her.

Blåt lys rammer sporadisk scenen, intense lyde fylder salen og publikum begynder at klappe i takt. Røg siver ud i rummet, og den powerfulde trio træder op på scenen. ”Hænderne op” råber Lau, trommerne buldrer – ”Raise Your Head” får Royal Arena i gang. Mens de århusianske gutter allerede er fyldt med energi, varmer de publikum op med de velkendte sange ”Human” og ” Shall We Be Grateful” og ikke mindst en konfettikanon, som allerede skydes af efter tredje nummer, men så er festen også i gang. Drengene optræder med så stor en energi, at de når helt ud til de bagerste rækker.

 Elektrorock med dybde og sjæl

”Vi vil gerne spille en sang, som handler om noget, der er gået i stykker, noget man længes imod, noget der var engang” med disse ord indleder den karismatiske forsanger sangen ”We use to have it all”. Det bliver starten på en lille kavalkade af sange fra det spritnye album ”HOPE”. ”HOPE” er gruppens femte studiealbum – et album som indeholder en ekstra dybde. Lau Højen stod i fjord over for en personlig tragedie, da han mistede sin mor til cancer. Et ubærligt tab, som kan mærkes blandt andet på sangene ”Crystal Continents” og den dansksprogede ”Håb”. Sidstnævnte får vi lov til at høre i denne kavalkade, men forinden er det bandets anden dansksprogede sang ”Glastårne” der rammer salen. Lyset slukkes og en målrettet lyskegle centres om Søren Balsner, som tager os med på en lydrejse. Udefinerbare lyde fylder salen, intensiteten stiger, og sæderne vibrerer under os på tribunerne. Lyset på scenen blinker, og alle mine sanser er skærpet, da trommerne pludselig taktfast brager ud af højtalerne – hvert et slag rammer direkte i maven. Publikum virker pludselig meget stille, da Lau sikkert fremfører ”Glastårne”, måske er det fordi, at de endnu ikke kender teksten ellers er de blevet hypnotiseret af den rejse, som de lige har været på. Vi forbliver i den dybe sindsstemning lidt endnu, da ”Håb” bliver fremført med en helt særlig nerve. Det er tale om mere end en lyrisk fortælling, lys- og videoeffekter gør det til en helstøbt oplevelse.

Når gimmicks bliver til guld

Et inferno af lyd-, lys- og videoeffekter giver os en helt særlig oplevelse i aften. Vi præsenteres for så mange indtryk, at det til tider er helt overvældende. Midtvejs i koncerten har vi både været præsenteret for konfetti, visuelle effekter og Søren som placerede sig blandt publikum, mens han opildnede dem med starten på ”Burn it”. Så har Carpark North flere overraskelser i ærmet? Ja! I bedste Coldplay-stil flyver lysende kæmpe balloner rundt blandt publikum, mens ”Army of open arms” danner rammerne for det flotte syn. Børnekor og sæbebobler finder også vej til scenen på den nyeste single ”When we were kids” – en hyldest til barndommen og skønne minder.

Royal Arena blæses omkuld

Efter en fantastisk fællessang på ”Save me from myself” forlader Carpark North scenen. Publikum klapper, dog slet ikke i den kaliber, som bandet har fortjent. Til gengæld kommer publikum efter den manglende opbakning på aftenens sidste to numre. Bandet river arenaen fra hinanden med en særlig version af ”Best Day”, som pludselig bliver til, hvad jeg vil kategoriseres som, et solidt Klubhit. Energien slår gnister både hos publikum og drengene på scenen. Salen koger og gennembrudshittet ”Transparent and Glasslike” giver det sidste der skal til for at få publikum helt op gear. Bandet har ikke blot leveret en god koncert, de har givet en fyldt arena en sanselig rockoplevelse, som vil blive husket længe. Carpark North startede på toppen og sluttede flyvende et sted i rock-atmosfæren.

Carpark North, Royal Arena
Foto: Bo Källberg

Bo var også med til koncert. Se hans billeder fra Royal Arena HER

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her