Så var det endnu engang blevet tid til at ødelægge sin hørelse, og hvilken bedre måde at gøre det på, end at gå til en god omgang heavy i Amager Bio. Red Warszawa var kommet på besøg, og de havde taget en ordentlig omgang gode venner med, som alle kunne lide at drikke rødvin og ryge smøger.
Hvis du er i tvivl, så er Red Warszawa måske nok et af de bredest kendte bands i heavy-miljøet. Og det er fordi, de ellers mange solide og faste regler, som der kan være i en genre, hvor kloge mennesker prøver at fastslå, hvad der er god stil, ikke bliver taget alvorligt.
Red Warszawa er ligefrem et stilstudie i, hvorledes man ikke skal gøre, hvis man vil stoppe cirka 800 mennesker ind i Amager Bio en tilfældig fredag i oktober, og de ved det også godt. Derfor er det enormt spændende at se, hvorledes deres opvarmere griber det an, for når først RW går på scenen, er al fornuft for længst smidt over bord.
Fløjt dig ind i ekstase
Svartsot spillede tredieviolin på denne aften, og tak skæbne hvor var de velplaceret i denne position. Med fløjte og mandolin formåede de at trylle sig ind i mit hjerte, på en måde, som kun er kommet tilnærmelsesvis tæt på med Huldre, der havde slæbt en hel skov med på scenen til Copenhell. Men i stedet for at synge smukke sange om elvere og andet godtfolk, faldt lyrikken nærmere på fintskåret rugbrød og fortrinligheder ved kvindekroppen i en herlig blanding af folkemusik og bundsolid heavy.
Tak skæbne, men de var i hvert fald kun et lille skridt fra at levere en af de mest gennemførte musikoplevelser i år, og her er der i hvert fald plads til at give den fuld skrue, hvilket et ellers talstærkt publikum ikke helt fik levet op til.
Hvorvidt det var manglende kendskab til de enkelte sange, eller om folk bare ikke havde nået promillegrænsen for at levere en absurd omgang headbanging, skal stå i det uvisse, men det kunne godt have været vildere.
Artillery spiller rigtig Hævi!
Anden opvarmer var ingen andre end Artillery, som leverede en kraftpræstation i velspillet musik, og mens de uden tvivl var det intellektuelle indslag på denne aften med udødelige klassikere som ‘Live by the Scythe’ og den altid imponerende ‘Terror Squad’, føltes det også en kende for alvorligt i forhold til resten af flokken. Dog har Artillery styr på, hvad de foretager sig, og med solidt guitarspil kan det ikke gå helt galt.
Ærligt talt, så var dette formentlig det eneste band, som rent faktisk kunne leve op til at blive anmeldt på normal vis i den uhellige blanding af dansk metal på denne aften. Thrash metal er brandsjovt og lyder som en tur ind på en utilpasset teenagers værelse engang i 80’erne. Man kan synes, det er godt eller skidt, men det vækker kun sjove minder om, hvor fed musik, der kom ud af eksperimenterne med at spille rigtig hurtigt og rigtig hårdt.
Tror du det er for sjov?
Endelig blev det tid til aftenens hovednavn, og i vanlig stil kom Heavy-Henning ud i sin smukke kokosnøddebikini og hotpants og Lækre Jens i sin smækre latexrustning. Med ‘Return of the Glidefedt’ blev der lagt fra land i den uskønne stil, som kun Red Warszawa kan levere.
Bummelum!
Det er ikke smuk musik, og der er ikke lagt vægt på at spille rigtigt, men nøj hvor er det sjovt! Der gik da også hele to numre, inden jeg fik kastet mig ud i moshpitten, der var gået i fuldstændig opløsning og stod i en tåge af ‘Der Vil Altid Være en Straf’, som på denne aften blev oplevet med folk, der kom flyvende hen over hovedet.
Her må man godt crowdsurfe
Og det blev der. Faktisk så gik det også en smule over gevind, og der er en,som vågner op i dag til en gevaldig hovedpine. Når man vælger at kaste sig ud i publikum, så skal man gerne være sikker på, at der er nogen til at gribe en. Det resulterede som minimum i et flækket øjenbryn, da en publikummer tog hovedfald lige ned i gulvet.
Men det afskrækkede overhovedet ikke resten af publikum, der i en duft af sved og porrer (lad være med at spørge, hvorfor) festede, moshede og dansede til et af Danmarks bedste livebands.
Jeg headbanger stadig!
Den blev ikke spillet i går, men det er stadig et sandt udsagn. Jeg har set Red Warszawa rigtig mange gange, og jeg har afholdt mig fra at anmelde dem indtil nu, for hvordan anmelder man den form for vanvid?
De er i forvejen svære at beskrive i deres stil, og jeg kan ikke stå stille længe nok til at danne mig en nøgtern holdning om deres musik. Jeg er vokset op med Hævi Metal og Hass, der altid vil stå for mig som et mesterværk i den mindre kendte genre, Polsk Punk. Derfor må jeg også sige, at dette er den mindst objektive anmeldelse, jeg endnu har skrevet.
Musikken spillede i den grad, og et sted i rusen har jeg forlagt min t-shirt et sted på Amager. Jeg var dog langt fra den mest nøgne mand på dette smukke spillested, der har huset adskillige rocklegender.
Spil den med Satan!
Om man mest er kommet for at høre den gamle traver ‘Norsk Black Metal’ eller ‘Karry’ gør ikke den store forskel. Red Warszawa spiller det, de vil, og så må folk vælge, om de vil være med. Koncerten i går var en herlig blanding af nyt og gammelt, som på intet tidspunkt ville have levet op til de ellers massive krav om teknisk kunnen, der normalt bliver stillet til denne form for musik. Det gør bare ikke noget, når man er så gode på en scene.
Det er ikke den bedste koncert, jeg har set med Red Warszawa, men det var nøjagtig lige så sjovt, som jeg forventede. Det til trods for, at jeg havde glædet mig som en lille dreng på juleaftensdag.
Hvorvidt, du synes RW spillede godt, ved jeg ikke, men her til morgenfødselsdag med næsten hele den flok jeg var til koncert med, er der konsensus om, at det var dejligt dumt og forfærdeligt upassende. Måske fordi der blev sunget om Raket-Madsen og Kim Wall, men det er netop det, der gør Red Warszawa til et gennemført band.
