Diplo donerer $100.000 til ofrene for angrebet i Las Vegas

Den floridianske DJ og producer Diplo donerede løn fra et spillejob og opfordrer andre, der arbejder i byen, til at gøre det samme.

I sidste uge blev ørkenbyen Las Vegas ramt af en tragedie, da en mand valgte at skyde ned på en musikfestival fra sit værelse på Hotel Mandalay Bay på den berømte boulevard Las Vegas Strip. 58 personer blev dræbt og mere end 500 såret af skud.

DJ, producer og bagmand bag supergruppen Major Lazer, Diplo, valgte derfor at donere lønnen fra sit spilleshow i Las Vegas denne weekend til ofrene for angrebet og deres familier. Det fortæller Diplo selv i en video, han postede på Instagram i går dansk tid. I videoen, der indtil videre set over en kvart million gange, opfordrer DJ’en andre, der arbejder i Las Vegas’ natteliv, at donere penge og være med til at værne om byen.

Den opfordring er blevet fulgt op af DJs som Tiësto, Valentino Khan og en af Diplos allernærmeste kammerater Dillon Francis, der tweetede, at han donerede delvist til Las Vegas, delvist til ofrene for orkanen Maria, der har hærget i Puerto Rico.

Diplo spillede i går formiddags dansk tid på Club Intrigue, der hører til Hotel Wynn. Her har verdensstjernen været fast tilknyttet de sidste par år, ligesom flere andre af verdens største DJ’s også har faste aftaler med hotellers natklubber i byen.

Indtil videre er der samlet over 10 millioner dollars ind til fonden. Indsamlingen kan findes HER.

 

 

Se også

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...

Aura Dione kæmpede bravt – men blev svigtet af lyden på Jelling

Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved...

Mumle på Jelling: ro, charme og autenticitet

Fredagen startede våd, grå og kold, men da Mumle...

Birthe Kjær malede Jelling rød – igen, igen!

Der gik ikke mange sekunder fra Birthe Kjær trådte...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her