Trubaduren, sangeren, sangskriveren Sebastian optrådte søndag aften foran et siddende publikum i et udsolgt Store Vega.
Vega havde meldt udsolgt, så 800 gæster var på plads på stolene, da Sebastian trådte frem på scenens eneste rekvisit, et som i Hodja fra Pjort-flyvende tæppe.
Aldeles veloplagt og velspillende fik Sebastian det begejstrede publikum til at lytte stille til de første 3 numre og til at grine af de små anekdoter og vitser, der fra start var mellem de eftertænksomme, dybsindige tekster.
Sebastian hyldede de store poeter som H.C. Andersen og Astrid Lindgren, og upbeat-sangen om Ronja Røverdatter gjorde stor lykke i salen og helt op på balkonen. Sebastian var gennem hele aftenen nærværende og havde fat i sit publikum, der var i alle aldre.
Humoren og poesien fortsatte med ”Sangen om Vltava” fra Bertolt Brecht-albummet ”Tiderne skifter” og den eneste lyd, jeg hørte, der ikke kom fra scenen, var den stille gråd fra min sidekvinde.
Det fungerede at få publikum som kor på ”Planet væk” fra det seneste album ”Sange til drømmescenariet.” Sebastian afsluttede 1. sæt med netop sangen ”Drømmescenariet”.
I andet sæt kom datter, Sara, på scenen og spillede tro mod konceptet tre stille, melodiske sange om at finde sin egen stemme.
Nikolaj Peyk plejer at joke med, at det værste man kan sige til et livepublikum er: “Nu spiller vi noget fra den nye plade. Det var i aften i Vega ikke det værste. Der var gennem hele koncerten en harmoni og en variation mellem nyt og gammelt, alvor og humor fra ”Her er en sang” over ”Den lille malkeko” til ”Vindens glemte sange”. Og med 30 studiealbums på CV’et, siger han det selv på ”Hos Ingeborg” fra ”Sebastian i Montmartre”, 1978: ”Elsker dig for hundrede tusinde ting og for sol og vind.”
En uhyre professionel performer, selv da det tangerede det komiske i H.C. Andersens ”Konen med Æggene”. Alt spillede – og det på ét eneste instrument. Der var ikke en finger at sætte på vokalen, måske lige bortset fra i aftenens eneste ekstranummer, ”Rose” fra 45-års jubilaren ”Den store flugt”, hvorfor der blev hentet forstærkning hos datter Sara.
Både fra scenen – og fra Jeres udsendte – skud ud til lydmand Henrik Kjærgaard.
Også ros til Vega for i garderobe, security og i baren at blive mødt med smil, hurtig betjening og et ”god fornøjelse.”
Til slut fik vi klassikerne ”Måske ku vi” og ”Du er ikke alene” – og Sebastian var ikke alene, 800 publikummer var med dig hele vejen, med dig helt ud til stregen.
POPLISH uddeler ikke stjerner, men jeg giver alligevel Sebastian 5: Én for originalitet, én for kærlighed, én for poesi, én for humor og én for, at Den lille prins måske har fundet sig et sted imens ude i Universets ørken.
