Travis Scott – Det bliver ikke et “på gensyn”

Travis Scott så Tinderbox, og Tinderbox så Travis Scott. De ser nok ikke hinanden igen. 

Så kom lørdagen, og Travis Scott står på plakaten. Allerede inden koncerten havde en mindre horde af folk, nok fra Odense Katedralskole, stimlet sig sammen foran “Red Stage”. Men de kan umuligt være tilfredse.

Og vi tager den bare fra en ende af.

1.

Selvom at det kan have et fedt udtryk, at indtage scenen for sent. Så holder den altså bare ikke, når man er så begrænset på festivalsæt, der skal vare i omegnen af 55 minutter. Travis Scott betrådte måske scenen i noget der højst kan være 40 minutter. Havde de 40 minutter bare været nærheden af det, som Die Antwoord leverede i torsdag, så kunne det legitimeres. Det gjorde det bare ikke.

2.

Den eneste fejl, der ikke var Travis Scott’s egen skyld, var publikum i pitten. For som sagt det her var en gave til det yngste publikum. Og bevares, jeg er ikke lige blevet student og forstår ikke rigtigt det fede i Rekorderlig eller Hilfiger denim, betalt med fars kort selvfølgelig. MEN jeg er kun 23, og jeg ved hvordan man gebærder sig til koncerter, også de hvor det er oplagt at moshe. Og der skal moshes til smadrerap. Moshpits skal fyldes med en gensidig respekt overfor hinanden, det skal fyldes med grin og smil og det skal fyldes med en hjælpende hånd, når man ryger ned. Men det havde de her hvalpe altså ikke lært. Dertil observerede jeg en gut, på min egen alder, der bevidst hældte sin øl ud over en pantsamler. Latterligt. Ikke Travis’ skyld, bare latterligt.

3.

Alt musik fungerer bedst live, og jeg er af den overbevisning, at hvis den kan spilles med instrumenter så skal den det. Uagtet hvor få instrumenter der er tale om. Det gælder også smadrerap fra den anden side af Atlanten. Men her måtte vi nøjes med Scotts egen pladejonglør, der ikke havde taget pladerne med. Men blot pluggede sin MacBook ind i en mixerpult. Scott stod nemlig med den opgave, at råbe hele publikum op via fagter og hoppen rundt på scenen. Så det gjorde han. Hvilket var det eneste, der til nøds fungerede. Altså hans hoppen og dansen.

4.

Travis Scott er kendt for at spille sit hit, Goosebumps, absurd mange gange. Han har rekorden for at spille samme nummer flest gange i træk, nemlig hele 14 gange. Tinderbox fik vel det, der kan svare til 2. Hvis man er rundhåndet. Det var ærgerligt. For det var faktisk her, at koncerten fungerede allerbedst og hvor en mindre fest opstod. Det står dog klart, at den 25-årige texanske rapper udelukkende kom for at hæve sin hyre, og derefter smutte igen.

Noget positivt?

Positive ting om kære mr. Scotts performance? Hans energi på scenen indikerer, at han er i stand til at fyre et gedigent liveshow af.

Positive ting omkring koncerten? Der må være nogle unge knægte, der har haft en gevaldig fest i beruselse over at se mr. Scott på dansk jord. Men det kan lige så vel have været et udtryk for, at de har fjernet for mange breezere, taget vodka shots med øjnene eller at de bare ikke har en ordentlig musikalsk referenceramme. For det her var ikke godt.

Travis Scott, Tinderbox, Red Stage, TB17
Foto: Lasse Lagoni

Lasse fik dog skudt nogle fede billeder – se dem HER.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
André Majlund
André Majlund
Pjattet med lange gåture langs stranden, og så brygger jeg mine egne løgnehistorier. Ellers kan jeg godt lide musik lavet over dåseøl og tonsvis af høje femmere.

3 KOMMENTARER

  1. Der er jo ingen unge der synes “hilfiger denim” er fedt. Kan vi få en anmelder under 40?

    • Yeezy Supreme Palace Saint Laurent Paris Louis Vuitton Gucci Balenciaga Givenchy Goyard Alexander McQueen & Wang, Balmain Stone Island Fendi Prada Dolce & Gabbana Christian Dior & Louboutin, Dior Moncler.. Chanel? Lacoste? Der er jo hundredevis af brands unge hellere vil have end Hilfiger

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her