Det er i år ti år siden, Tina Dickow udsendte sit fjerde studiealbum, ”Count to Ten”. Fredag aften fik Tinderbox-publikummet fornøjelsen af et dejligt genhør med albummets sange.
Indrømmet: Tina Dickow er ikke den første, jeg sætter på, når jeg sætter musik på derhjemme. Det er som regel noget med lidt større armbevægelser. Når det så er sagt, så tror jeg ikke, jeg nogensinde har overværet en dårlig Tina Dickow-koncert, når jeg har fanget hende rundt omkring på landets mange festivaler.
Det blev heller ikke tilfældet i dag, da Tina og band lagde vejen forbi Tusindsårsskoven i anledningen af ”Count to Ten”-albummets 10 års-jubilæum.
Med nogle minutters forsinkelse kunne konferencier-parret Uffe Holm og Brian Lykke byde velkommen til den århusianske sangerinde. Og ind kom hun så. Det kan godt ske, Tina fylder 40 senere på året, men hun stod stadig mere snorlige i sin hvide jumpsuit, end de fleste 25-årige kvinder ville gøre. Læg dertil at hun er én af kongerigets mest alsidige kunstnere. Tina Dickow er svær at hamle op med
Alsidig og folkekær
Med ti år på bagen tør jeg ikke tænke på, hvor mange gange Dickow har fremført sangene fra ”Count to Ten”. Ikke desto mindre virkede koncerten fredag aften aldrig rutinepræget. Tværtimod virkede Tina og hendes band til at være fyldt med overskud og spilleglæde.
Ude blandt publikum stod kæreste- og ægtepar, veninder og venner arm i arm og svajede til Tinas fløjlsbløde stemme. Få kan samle danskerne, som Dickow kan. Dette bunder givetvis i, at hun af flere omgange har vist sin kolossale kunstneriske rækkevidde. Sangerinden, der – under normale omstændigheder – som bekendt bevæger sig inden for folk-genren, samarbejdede i 2011 med Albertslund-drengerøvene fra Suspekt på nummeret ”Helt Alene” fra rapgruppens ”Elektra”-album. I den modsatte ende af den danske musikskala har Dickow i flere omgange optrådt med TV-2-frontmanden Steffen Brandt, blandt andet på deres fælles danmarksturné sidste år. Tina Dickow er svær at hamle op med.
Whitney, Mariah og Tina
”Jeg ved ikke, om jeg havde Mariah Carey og Whitney Houston i tankerne, da jeg skrev den her”, udbrød hun, inden hun med saxofon om halsen startede ”Cruel to the Sensitive Kind”. Tina har bidt mærke i, at lange toner som regel udløser publikums hyldest. Og ganske rigtigt: Få strofer inde i sangen modtog hun tilhørernes klapsalver, da hun for alvor gav prøver på sin stemmes færdigheder. Med et ”Giv mig en lidt længere solo i dag” viste hun kækt gåpåmod og gav sig i kast med saxofonen – som (selvfølgelig) blev afløst af en ny knivskarp vokal. Jeg siger det lige igen: Tina Dickow er svær at hamle op med.
Dickow og band satte ikke mange fødder forkert i skoven fredag aften. Det virker til, at det meste, Tina rører ved, bliver til guld. She can do no wrong.
Se alle de fantastiske billeder fra koncerten HER.
