London Grammar – Politisk, grammatisk og kedeligt korrekt

Da Heartland Festival annoncerede den britiske trio London Grammar som et af hovednavnene til dette års festival, var det et stort ønske, der gik i opfyldelse. For de tre britiske musikere havde aldrig før været forbi Danmark. Derfor var det også med flagrende dyr i maven, at jeg stillede mig til rette foran Lowland Stage lørdag aften.

Ind kom bandet. En ad gangen. Guitarist Dan Rothman, trommeslager og keyboardspiller Dominic “Dot” Major og den gudsbenådede sangerinde Hannah Reid. Publikum jublede, og bandet sendte taknemmelige smil afsted vores vej. Det startede så fint og så rigtigt, da første tone slog an og genkendeligheden var at se i publikums ansigter.

Men derfra skulle der godt fire numre til før bandet igen bevægede sig. Fire. Selv under megahits som “Nightcall” og “Big Picture”, der er første single fra deres andet album, stod bandet stille. Var det meningen?

Det var i hvert fald ikke ventetiden værd. Det var en kedelig, ensformig og intetsigende optræden, hvor musikken tog alt for meget hensyn til Hannah Reids stemme. Som om de var bange for at spille for højt, så hendes stemme ikke kunne klare det. Hvilket er mærkværdigt, for sådan lyder det bestemt ikke, når man lytter til deres musik på albummet.

London Grammar blev dannet, da guitaristen Dan og sangerinden Hannah mødte hinanden på University of Nottingham i 2009, hvorefter Dot fuldendte trioen året efter. De kender deres begrænsninger, de er dygtige musikere, og de burde kunne spille en scene på størrelse med Lowland Stage op. Men nej.

Det, vi var vidne til, lørdag aften på Lowland Stage var intet mindre end et pragteksemplar på, hvor vigtigt din performance er, når du laver så storladent musik.

Bandet valgte at smide deres største hit “Nightcall” som et af de første numre på setlisten, hvorefter de dryssede deres andre flittigt spillede numre løbende under koncerten, men det virkede bare ikke.

Det var faktisk en så fejlslået koncert, at flere i publikum forlod pladsen foran scenen, inden musikken var færdig.

Første gang vi fik pulsen en smule op, var da “Metal & Dust” blev spillet som det allersidste nummer. Det var da også først her, at bandet begyndte at bevæge sig til musikken, og der rent faktisk var lidt liv på scenen.

Det var desværre bare ikke nok. Det var måske halvdelen af det publikum, der var mødt op, der nåede at høre det sidste nummer. Resten havde forladt London Grammar til fordel for The Minds of 99 på Highland Stage.

London Grammars første danske koncert var en af de koncerter, der sikkert har været fantastiske, hvis man er stor fan af trioen, men for størstedelen af publikum, der tydeligvis kun kendte til bandets radiohits, var det en fejlslagen koncert, som næsten allerede er gået i glemslen.

London Grammar, Heartland, Lowland Stage, Heartland Festival, Heartland17
Foto: Lasse Lagoni

Se resten af Lasses galleri HER.

Se også

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...

Aura Dione kæmpede bravt – men blev svigtet af lyden på Jelling

Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved...

Mumle på Jelling: ro, charme og autenticitet

Fredagen startede våd, grå og kold, men da Mumle...
spot_img
Nanna Frank
Nanna Frank
Regelmæssig koncertgænger med hang til musik, der stadig lugter lidt af øvelokale. Svært begejstret for den klassiske rock, den nye elektronik, den drømmende ballade og den velskrevne popsang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her