Underoath – Genfødsel for de nostalgiske unge

Tirsdag aften ramte Underoath’s Rebirth Tour København, men løftet om at spille bandets to største plader fra ende til anden, They’re Only Chasing Safety (2004) samt Define The Great Line (2006),  var ikke nok til at sælge Pumpehuset ud, der kun så sig omkring halvt fyldt.

Men hvad der manglede i fremmøde, blev gjort op for i publikums entusiasme, en entusiasme som bandet fra Florida gengældte fuldt ud. Men entusiasme er ikke altid alt.

Eksentrisk rock poesi

Med sig havde de Mewithoutyou fra Pennsylvania, som spiller en særegen blanding af spoken word, hardcore og indie rock. Det kunne tydeligt mærkes at mange kom for at høre hovednavnet, og salen virkede desværre relativt tom, men dem der var mødt op var vidne til noget helt særligt, og efter et par numre stod folk også tæt sammen oppe foran scenen. Særligt at fremhæve er nummeret “Red Cow” fra det seneste album Pale Horses (2016), som blev fremført med en utæmmelig energi fra forsanger Aaron Weiss, som med skiftevis talen, messende sang og panisk skrigen, holdt de få fremmødte i sin hule hånd. Scenen, der i forvejen ikke er enorm, var pakket tæt med begge bands udstyr, så bandet spillede på en lige række, med Weiss shamanisk dansende ved trommesættet, svingende med hovedet fra side til side. Mewithoutyou viste med maner, hvorfor man ikke først møder op til hovednavnet.

Fanservice med mangler til skue

Underoath indtager scenen, og det seks mand store band får fra første toner den nu halvt fyldte sal op på dupperne. Den første sang sætter godt gang i festen, men det er når trommeslager og sanger Aaron Gillespie ytrer ordene “Can you feel your heartbeat racing” som åbner aftenens andet nummer “A Boy Brushed Red” at publikum for alvor tager over. For det er netop hvad de gør, forsanger Spencer Chamberlains’ skrig kan klart høres, men i de dele med ren sang, er det næsten ikke til at høre sangerne for publikum der synger med. Det er et imponerende syn, især i betragtning af at sangene er et årti gamle, og bandet ikke har besøgt disse kanter siden deres show på Roskilde Festivalen i 2011.

Rebirth touren består som nævnt i at bandet spiller de to plader, fra start til slut, og dette udstiller desværre også at nogle af sangene ikke har ældet så godt som andre, og at der er en grund til at mange ikke har været fast inventar i deres setlister gennem tiden. Det er fanservice, først og fremmest, for de to albums er meget forskellige, det første meget melodisk, det andet mere kaotisk, og spillet fra ende til anden kan det godt føles langtrukkent for andre end dem der allerede måtte være fans.

På trods af et noget langtrukkent set, havde Underoath publikum i deres hule hånd, for det meste, men Mewithoutyou kom utrolig tæt på at stjæle showet.

Underoath, Pumpehuset
Foto: Rod Clemen

Se hele galleriet fra koncerten HER.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
André Sønderbæk
André Sønderbæk
Betaget af alt fra kaos til kosmos, fra mathcore til intimkoncerter med popdivaer og alt derimellem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her