Rick Astley – Guddommelig perfektion

Rick Astleys nyeste album ‘50’ strøg direkte ind på førstepladsen på den britiske hitliste.

Det er første gang siden 1987, Rick Astley har nået førstepladsen, men dengang var det med albummet ‘Whenever You Need Somebody’. I forbindelse med det nyeste album annoncerede han en turné, som den 8. maj fik ham til Danmark, nærmere DRs Koncertsal.

De fleste kender Rick Astley fra internetfænomenet rickrolling med sangen ‘Never Gonna Give You Up’, men de 1790 deltagende til aftens udsolgte koncert, kender ham for mere end det. De kender ham for hans store personlighed.

Klokken var ikke blevet mere end 20:45 før lyden af en gammel radio kom ud af højtalerne. Radioen skulle indstilles på forskellige sekvenser, og i takt med sekvenserne blev fundet, blev de største hits også fundet. Til sidst trådte den 51-årige brite ind på scenen og åbnede koncerten med  ‘Coming Home Tonight’ fra det nyeste album, og allerede der, var man ikke et sekund i tvivl om, at Rick Astley har alles opmærksomhed. Han viste styrke, og at stemmen langt fra er brugt. Han viste personlighed.

Det var de nye sange der dominerede koncerten, og førstesinglen ‘Keep Singing’ fik alle op af de røde veloursæder, men i stedet for at stå at klappe, så sikrede Rick Astley, at alle dansede. Det eneste, der skulle til, var, at ‘Whenever You Need Somebody’ blev spillet kort efter. Efter to sange med dans kom koncertens første stille sange, ‘’Pieces’’ og ‘’Cry For Help’’. Her lod han sine to kvindelige back-up sangere vise hvad de duede til, og Koncertsalen elskede dem.

Hvor er din tørretumbler?

En koncert uden coversange er efterhånden ikke nogen koncert, og i aftes var ingen undtagelse. En af de mest kendte sange pt., er Ed Sheerans ‘Shape Of You’, som også denne gang blev brugt som cover. DRs koncertsal kunne lide lide det, og folk rejste sig igen fra de sæderne. Det føles råt, men stadig overkommeligt.

Overraskelsernes tid var ikke slut endnu. Ud af højtalerne fortalte Rick Astley, hvad det første danske ord han lærte var. 1790 mennesker brød på samme tid ud i stor latter, da ordene ‘’Hvor er din tørretumbler?’’ blev sagt.

Efter en coversang, besluttede Rick Astley og det talentfulde band at slå sig ned på scenen og gennemføre en lille medley af knap så kendte sange. Heriblandt ‘’Sailing’’, ‘’Sleeping’’ og ‘’Superman’’. Bandet bestod af i alt syv mennesker, og tilsammen formåede de at gøre det, som de færreste bands kan – indtage en scene uden at have alverdens udstyr med sig. Bagerst stod der fem lamper, og i loftet hang der diverse lamper, som skiftevis lyste rød, blå og gul – og det var det.

Rick Astley kan alt

Det er tydeligt, at se hvornår en artist er ved at runde sin koncert af. ‘’Dance’’, ‘’Angels On My Side’’ og  ‘’Pray With Me’’ var de tre sidste tre numre, og blandt dem, kom den obligatoriske præsentation af bandet. Til stor glæde for bandet, fik alle en klapsalve med på vejen, og før man kunne se sig om, var alle syv bandmedlemmer forsvundet fra scenen. Man troede et kort øjeblik, at det hele var slut, men det var som om der manglede noget.

Men kærligheds serenaden var ikke slut endnu. Rick Astley satte sig ved trommerne og spørger publikum: ‘’You want some rock?’’, hvorefter han kiggede på sin bassist og sagde: ‘’Let’s give them some rock, one, two, three, four’’, og lyden af AC/DCs hit, ‘’Highway To Hell’’ begyndte, og der lød et jubelbrøl fra alle mænd. Ed Sheeran og AC/DC – to rigtig store navne at skulle lave et cover på, men ikke nok med det, begyndte ‘’Take Me To Your Heart’’ fra 1988. Det føle føles meget normalt – lige indtil den slår over i Rihannas kæmpehit ‘’We Found Love’’, og det fungerede overraskende godt.

Alt er blevet spillet, med undtagelse af én sang. Alle, der er til stede, ved udmærket, hvad det er for en sang, og Rick Astley er også selv klar over, hvilken sang ALLE venter på.  Han teaser publikum, da han begynder at snakke, hvor han ind imellem citerer små elementer fra sangen. Kæmpehittet ‘’Never Gonna Give You Up’’ begynder, mens hans opvarmningskunstner, Harrison Kipner, får et personligt shout out, og før man ved af det, er aftenen ved sin ende, og han har bevist, at selvom man er en 51-årig mand, så kan man stadig levere den ægte vare, og det gjorde Rick Astley i aftes. Til perfektion.

Rick Astley, DR Koncerthuset
Foto: Bo Källberg

Se billederne fra koncerten HER.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her