Pallbearer – Varm anbefaling af stærk musik

Pumpehuset får besøg fra et af de de mest roste bands i de seneste fem år, når amerikanske Pallbearer gæster det meget stemningsfulde spillested i København. Med en aura af mørke og et efterhånden stærkt bagkatalog, bevæger vi os på grænsen af det kendte og ukendte. Prisvindende album, kritikerroste koncerter og et hengivent publikum, der begejstres over den musikalske retning, som bandet har taget, så kan det her vist ikke gå helt galt.

Hvis du endnu ikke har købt billet, så er det altså ved at være sidste chance, til at se et af de mest spændende metal bands, jeg endnu har hørt, og du bør ærgre dig vederstyggeligt, hvis du ikke får oplevet denne seance med et band af en særlig, høj kaliber.

Pallbearer er på tour med deres seneste album Heartless, som er en fortsættelse af deres tidligere sound, der hylder fortiden for genren, mens den samtidig peger fremad på et utal af nye udfoldelser i musikken.

Hvorvidt bandet rammer helt rent hjem hos den enkelte, vil jeg lade være op til dig, men her er der tale om gode melodier, tunge riffs og en omfavnende, stærk atmosfære, der skaber et samlet udtryk, som bør opleves live.

Det er med fokus på den gode melodi, og et underspillet lydunivers, der hører solidt til i metallens verden, og heldigvis er det et knaldgodt indspark, de amerikanske musikere kommer til Danmark med.

Doom metal er en af de undergenrer i metal, der har den bredeste forståelse af musik, men det er ikke ekstremmetal på en afskrækkende måde, som Pallbearer spiller. Det er musik, der er beregnet til at nyde i selskab med gode mennesker, og adskillige af mine bedste aftener på Copenhell er sluttet med et indspark af denne genre, som bagtæppe for en formidabel dag, hvor jeg har tvivlet på, om hovedet ville blive siddende til dagen efter.

Her er kærlighed til musikken i højsædet, og det føles nærværende og engageret at hengive sig til tonerne af musikken i en rus af sanseløs lykke.

Det er med de varmeste anbefalinger fra Poplish, at koncerten nu på lørdag bliver mødt, og det er med tårnhøje forventninger om en fantastisk optræden kombineret med en ordentlig omgang spade, at vi kommer til koncerten med Pallbearer.

Det foregår i morgen d. 15 april fra klokken 20.00 og du kan få dine billetter HER, hvis du ikke har købt dem endnu.

 

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img
Jonas Uri
Jonas Uri
Amatørmusiker og begejstret musiklytter gennem mere end 15 år. Hvis det har en rytme er jeg glad, hvis den er synkoperet, er jeg gladere. Spiller selv pop til rock. Hører rock til meget mørk metal. \m/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her