Luk øjnene og forestil dig det. Du står midt i en hal. Der er ti meter til loftet, men alligevel kan du næsten ikke trække vejret helt ned i maven. Det kan du ikke, fordi du står så tæt. Så tæt med de mennesker omkring dig, at lod du benene give efter, ville du blive stående, hvor du er nu. Der er 10.000 mennesker i hallen, og alle har ansigtet vendt mod det samme mål. En scene, der som et sort hul i universets dyb suger al energi til sig. Alt sitrer. Alt.
Det er stilheden før stormen. Orkanens øje. Det er alle klicheerne for forventningens summen, der reflekterer virkeligheden lige nu. Lige her. Lige nu.
Et spot på scenen. To spot. Tre spot. Lysene blænder.
SU-SU-SU-SPEKT.
Halvdelen af en sort Mercedes står midt på scenen. Rune Rasks overkrop toner frem over bilens tag. Fra hver side træder de to andre medlemmer af rapgruppen Suspekt ind. Andreas Bai-Duelund klædt i sort med solbriller. Emil Simonsen klædt i hvid pels.
”Jeg står stadig” synger de to rappere, mens produceren Rune styrer beatet og bandets lyd med hård hånd. Lyset. Larmen. Lyden. Bassen får gulvet til at rumstere under vores fødder, og fingrene summer af lyst.
Fredag den 7. april klokken 21:02 går Suspekt på scenen til deres største indendørskoncert i deres knap 20 år lange karriere. Godt 10.000 mennesker har købt billet til aftenen, og ingen koncertgængere kan være i deres kroppe af ren eufori.
”Er I klar til at sutte den her op fra slap?” spørger Emil Simonsen retorisk ud i salen. Svaret er et skrig. Men hvis vi skal være fair, så var ”den” aldrig slap. ”Den” har minimum været halvfed, allerede inden aftenens hovedpersoner går på scenen.
20 år på to timer
Jeg tvivler på, at Suspekt for 20 år siden havde troet, at aftenen i aften ville blive en realitet, men de tre drenge fra Albertslund er kravlet beslutsomt væk fra betonblokkene og hen til toppen af hitlisterne. De er allemandseje og har skubbet samtlige danske rappere ned fra den hitbelagte piedestal. Den førsteplads, som de har brugt alle disse år på at nå, manifesterede de fredag aften.
De har vel og mærke aldrig helt efterladt Lunden, for når røgen fra publikums cigaretter stiger anarkistisk op over menneskemængden, er det tydeligt, at selv om Forum ligger i det pæne Frederiksberg i København, er hele Vestegnen kommet på besøg.
De tre arenakoncerter, som Suspekt afholder dette forår, er ikke for at promovere deres seneste album ”100% Jesus”. Det er en fest, hvor de to årtier med Suspekt skal fejres. Derfor får vi lov til at tage en tur med tilbage til den allerførste Suspekt-sang og frem til 2017.
Noget, jeg lægger mærke til i aften, er hvordan logoet til trioens nye album sender en respektabel hilsen retur til de tre gutter, der forsøgte at slå igennem i slutningen af 90’erne. Stjernen hænger bag musikerne på scenen, og det giver kuldegysninger, når stroferne fra gennembrudsalbummet ”Ingen slukker the stars” starter. Det er 14 år siden, det album kom ud, og ingen har endnu slukket de tre stjerner. Man fristes endda til at proklamere, at stjernerne lyser endnu klarere efter i aften.
Blasfemisk blæs
Ligesom trioen trækker referencer til deres tidlige karriere, langer de også ud efter religion. Især kristendommen. Det har tidligere vist sig, når gruppen har inviteret halvnøgne kvinder i nonnekostumer på scenen under deres shows. Og det viser sig især, nu hvor det nye album har en direkte reference til frelseren Jesus.
Første religiøse hentydning er stjernen på bagtæppet. Det er et pentagram. Det omvendte pentagram er det copyrightede logo til den satanistiske kirke, og det portrætteres ofte med et dyrisk ansigt bag stregerne. Lidt ligesom albumcoveret til Suspekts nyeste album, og med en albumtitel, der endda henviser til Jesus, er den tabuiserede og blasfemiske tilgang til Suspekts verden tydelig.
Dernæst oplever vi, hvordan Suspekts nye guitarist skal døbes. I champagne naturligvis. Salen koger, da seks hætteklædte skikkelser træder ind på scenen med en fakkel hver. De stiller sig på række bag de to rappere, og efter dåben smider skikkelserne deres beklædning og afslører seks letpåklædte kvinder – der nok stadig rumsterer i underbevidstheden af den mandlige del af aftenens publikum.
De seks kvinder forlader scenen og går ned i fotograven, der adskiller publikum fra scenen, og hælder champagne på de forreste rækker af publikum.
Suspekt er stadig ikke for pæne til at bryde normerne. Det er dog som om, de ikke provokerer og forarger på samme måde, som de før har gjort.
Og det tillader jeg mig at sige, selv om deres seneste video til sangen ”Hun blev bare så glad” viser det stik modsatte.
Måske er der kommet lidt stil over deres provokationer? Måske. Eller måske har 20 år med nøgne damer og musik gjort dem voksne.
Familien Danmark med til familiefest
Koncerten er en lang fest, og jeg har ondt i kinderne af at smile i de to timer og 13 minutter, som koncerten varer. Jeg har også lidt ondt i øjnene og bliver fuldstændig blændet, da jeg træder udenfor efter koncerten.
Trioens sceneshow er nemlig så stærkt, at det næsten gør mere ondt end en kamerablitz, du ikke forventer. Men selv med lukkede øjne kan jeg mærke, hvordan Orgi-E, der er Emil Simonsens alias på scenen, træder ud til kanten med et gevær i sin favn, trykker på aftrækkeren og frembringer en meter lang flamme for enden af våbenets mund.
Det er lidt ligesom den der familiefest, hvor der er en eller anden fuld onkel, der skal gøre sig til og vise sit nye legetøj, men ender med at ødelægge et eller andet.
Emil ødelægger heldigvis ikke noget. Flammen fra hans krop understreger blot de flammer, som Suspekt har med på scenen i dag.
Aftenens højdepunkt er uden tvivl, at trioen har inviteret en række anerkendte navne fra den danske musikbranche med på scenen. Rapperne Jooks og Track72 er de første, fulgt op af Lau Ingemann Pedersen, der til daglig er forsanger i bandet Fribytterdrømme, komiker og musiker Simon Jul, sangeren Xander og ikke mindst Benjamin Hav, der udgør den ene halvdel af rapduoen Benal, er alle med til festen i aften.
Det føles nemlig lidt ligesom en intimkoncert med flere tusinde andre mennesker. Som om vi står på Forbrændingen i Albertslund og går amok, mens musikerne er få centimeter fra os. Forum er bare ikke et lille sted, hvor man kan køre den ind på charmen. Forum kræver disciplin, et sceneshow ud over al forventning og en stærk forbindelse til sit publikum.
Det er især det, Suspekt skal have ros for. Den kontakt de har til publikum gennem hele settet, er det, der definerer bandet. De har et helt bestemt forhold til deres fans, og de mennesker, der støtter og køber musikken. At alle tre musikere besidder så intens karisma, at den brænder igennem fra første toneslag til sidste kvindeskrig, gør heller ikke noget dårligt.
Morgenfesten kysser dig farvel
Jeg forsøger at opremse aftenens højdepunkter men må erkende, at der er for mange til, at det er egentligt højdepunkter, og at koncerten ikke bare er et stort højdepunkt. For det er den. Koncerten er ligesom en god bytur.
Den starter hjemme hos kammeraterne. ”Står stadig” åbner festen, for du skal lige fortælle dig selv, at selv om du har en dårlig hårdag, og din skjorte er lidt krøllet, så kan du stadig godt tage ud og have en fest. ”Sut den op fra slap” og ”Ingen slukker the stars” bygger din selvtillid op for aftenen. Det hele kører. Alt er godt. Så når du til det punkt, hvor du sidder og stener lidt. Du er fuld, men det er for tidligt at tage i byen. ”Midt i en drøm” fra 2007-albummet ”Prima nocte”. Du vågner igen. ”Danmark” og ”Rolig rolig” spiller i dine ører.
Nu tager I i byen. ”Bollede hende i går” og ”Singlepik” starter dansegulvet på klubben, og du har en fest. ”Din største fan” tager over sammen med ”Få din flask’ på” og ”Søn af en pistol”.
Det hele når klimaks på byturen, og du er uovervindelig på dansegulvet, da Benjamin Hav træder på scenen og hjælper til med sangen ”Fri”.
”Vi er i live, og vi er fri!” proklamerer Emil Simonsen, og det har han fuldstændig ret i.
Du burde egentligt tage hjem fra byen, men ekstranumrene, der blandt andet består af ”Kinky Fætter”, hvor 10.000 mennesker står omkring dig, skriger teksten og hopper den sidste energi ud af kroppen.
”Lad os slå en ting fast: Det kan fucking godt blive vildere!” Det kan det. Det bliver det. Det sidste skrig forlader din mund, og de sidste dansetrin skal ud af din krop. Forum koger. Vi har været i gang i over to timer, men det ænser du ikke, når gulvet giver efter under dig på grund af vægten fra de tusinde ekstatiske mennesker i publikum.
Nu er du på vej hjem fra byen. Morgensolen kysser dit ansigt, og forårets brise rammer dit ansigt, dine øjne løber i vand og du kan endelig trække vejret efter flere timer i et alt for varmt og alt for røgfyldt lokale.
”Søndagsbarn” afslutter hele koncerten som det perfekte kys fra aftenens scoring, inden du tager hjem med vedkommendes nummer i baglommen.
Suspekt sejrede i Forum fredag aften. Alt var præcis, som det skulle være. Faktisk måtte det gerne have været lidt vildere. Det kunne godt være blevet lidt vildere med lidt flere nøgne damer og lidt mere drengerøv. Men det hele er tilgivet, for de blik, Rune Rask, Andreas Bai Duelund og Emil Simonsen sender hinanden efter koncertens afslutning, er det hele værd. De gjorde det. Det lykkedes.
Koncerten i Forum var ikke min første Suspekt-koncert. Det bliver bestemt heller ikke den sidste. Men jeg er ret sikker på, det bliver den bedste.
