Asking Alexandria – Moshing på Train

Den 17. marts besøgte Asking Alexandria Train i Århus, de havde 2 bands med til at opvarme, dog var det kun The Word Alive der rent faktisk formåede at gøre publikum godt og grundigt varm. The Word Alive’s forsanger, Tyler ”Telle” Smith, skyndte sig også lige ned blandt publikum hen imod slutningen for at få taget et billede. Han endte dog med at få grebet en mor i blandt de mange alternative. Publikum var i det hele taget sammensat af alternative i alderen 13 til 25, hvorfor flere forældre var med som følg til deres børn.

Da Asking Alexandria kom på var alle godt varme og klar til en fest. Så snart de første bandmedlemmer kom på scenen, udløste de skrig og begejstring fra de mange fremmødte fans.
Da først de var klar til at spille, fyrede de den da også for alvor af i en sådan grad at hjerterytmen allerede fra de første to numre var i chok.

Allerede før koncerten gik snakken på, at de mange fremmødte var glade for, at det var Danny Worsnop, der var tilbage som den retmæssige forsanger af Asking Alexandria. Hele aftenen bød på et nærmest drilagtigt show, hvor bandets medlemmer tossede rundt og ”drillede” hinanden, samtidig med, at der også blev uddelt nogle klap i røven blandt bandmedlemmerne. Danny Worsnop og guitaristen Ben Bruce, som er de primære frontfigurer for bandet, gik også verbalt til den over mikrofonerne, når det kom til at drille hinanden.

Aftenen bød også på lidt af et genreskift. Musikken, der blev spillet før Asking Alexandria, bød på diverse numre fra Taylor Swift og lignende, og det var ikke det sidste, vi kom til at høre til poppen den aften, imellem 2 af numrene valgte Danny Worsnop og Ben Bruce nemlig at lave lidt af et mix af sangen Walk fra det amerikanske metalband Pantera og sangen Baby fra den canadiske sanger Justin Bieber. Undertegnede må til stor forundring indrømme, at det rent faktisk lød overdrevent fedt og var et utrolig humoristisk indslag.

Koncerten bød på både nye og gamle numre med Asking Alexandria, og selvom der måske manglede lidt wow-faktor, så var det stadig en fed aften på Train i Århus. Dog burde Train sætte sig lidt mere ind i metalmiljøet og lære, hvad ”en moshing” er, i stedet for at smide folk ud.

Asking Alexandria, Train
Foto: Sebastian Dammark

Se hele Sebastians fede galleri fra koncerten HER.

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Nikolaj Steen Gangelhoff Kjeldsen
Nikolaj Steen Gangelhoff Kjeldsen
Født og opvokset i Strandhuse, Kolding. Blev tidligt et rockhoved, og er det stadig!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her