Den 4. marts spillede Chevelle, Disturbed og Avenged Sevenfold for fulde skrald op i Royal Arena i København.
Efter at have kørt 2,5 time og det at jeg skulle gøre det samme hjem igen, håbede og forventede jeg, at det var det hele værd… og jeg var ikke skuffet, da jeg forlod Royal Arena.
Chevelle spillede ca. 30 minutter, jeg havde ikke hørt om bandet før, men stilen lå lidt op ad Avenged Sevenfold, og de fik også gjort folk varme og klare på næste optræden, som var Disturbed.
Dan Donegan står i starten alene og spiller på sin guitar, hvorefter resten af bandet kommer ud på scenen. Bandet har fra starten publikum i deres hule hånd og udnytter det til at få alle på gulvet til at smide en knytnæve i vejret. Forsangeren David Draimans vokal er lige så imponerende live, som den er på albums.
Der er konstant ild, røg og fed musik fra scenen under Disturbed koncerten. Guitaristen Dan Donegan og bassisten John Moyer hopper rundt på scenen og ryger rundt på de forskellige podier, de har sat op. Disturbeds cover af Sound of Silence har det sidste lange stykke tid været spillet i radioerne over hele Danmark, og jeg havde også glædet mig og forventet, at de spiller den.
Da tiden var inde, bliver der også sat nogle mere klassiske instrumenter ind, og der kommer 2 kvinder ind og hjælper til. Udover den super optræden bliver sangen gjort endnu mere speciel, da folk sender lys fra mobiler og lightere og laver et hav af ”stjerner”. De slutter aftenen af med sangen Get down with the Sickness, og før de forlader scenen, råber de selv og publikum flere gange:” We are Disturbed.”
Efter at have oplevet Disturbed live, har Avenged Sevenfold noget at leve op til, og de starter med at smide et univers op på de storskærme, de har, hvorefter det bliver udskiftet med deres logo. Det første de får sagt under koncerten er, at de vil gøre Volbeat stolte, eftersom det er deres land de er i.
Guitaristen Synyster Gates stjæler ofte opmærksomheden under koncerten med sit imponerende guitarspil, og hans ligegyldige udtryk i ansigtet gør det samtidig humoristisk. En af de første sange, de spiller, er Buried Alive, som virkelig får publikum til at skråle med og hoppe rundt på gulvet. En stor kvadrat med skærm på 4 af siderne og lys under kører langsomt ud over scenekanten, imens den laver ufo-lyde og et ufo-lignende skær fra bunden. I løbet af aftenen bliver den kørt frem og tilbage og bliver også vippet. Deres astronaut, som har været deres Maskot under denne tour, kommer også frem som en kæmpe dukke under et af numrene og svæver over trommeslageren Brooks Wackerman.
Som ekstra numre får vi også nogle lækre, ældre sange: Bat Country som den første, og bagefter en af de mest morbide kærlighedssange, jeg kender, nemlig A Little Piece of Heaven, der både indeholder zombier, skeletter og motorsave. Da de er færdige, runder guitaristerne af med at smide deres guitarer ned på jorden, hvorefter der bliver uddelt flyers, picks, og selvfølgelig trommestikker.
