Søndag aften gæstede punkrock-bandet, Skunk Anansie, der væltede 90’erne, et udsolgt Store Vega. Det var et fantastisk gensyn med fuld fart på.
Skin står på scenen i Store Vega iført sort kjole, lange stribede strømper og Dr. Martens i sort lak. Med et selvsikkert og varmt spil på læben, fyrer hun den af med bassisten i en slags synkron duo til sangen ‘Twisted’. Et nummer med fuld smæk på, der virkelig sætter en streg under, hvor vildt og intenst Skunk Anansies musik er. Fuld hastighed på trommerne og en vokal, der kan være ren gennemslagskraft, men til tider også helt smuk og fin på den legendariske forsanger Skin.
Højt tempo i træningssalen
Energien kan man bare ikke tage fra Skunk Anansie. Og det er det, der er rigtig fedt ved bandet, der har så meget styrke at blive blæst væk af. Da de velkendte numre ‘Hedonism’ og ‘Weak’ fra albummet ‘Stoosh’ (1996) blev fremført, var der så meget energi på scenen, at jeg lige pludselig følte, at jeg stod foran en fitnessinstruktør, der ville have mig til at lave ‘100 mere!!’ af en eller anden hård øvelse og tempoet i salen, med det svedende publikum, mindede om en holdtime i et træningscenter.
Det var stadig vildt fedt, også selvom bandet havde valgt ikke at lægge sig helt op ad studieindspilningen på de velkendte numre, så var det en succes at høre de gamle kendinge igen. Både numrene og bandet.
Fokus på fest frem for vokal
Den fantastiske stemme, som Skin er begavet med, blev ikke kun brugt til sang. Hun havde også en del ord med på vejen til publikum, der tydeligt var glade for gensynet med bandet og især Skin, der er dybt populær, ikke mindst blandt homoseksuelle og feminister. Hun opfordrede til at sige ‘No to Trump’ og ‘No to fascism’ inden hun med sin anarkistiske og ‘dont give a shit’-attitude nåede frem til sin pointe: ”We will not be defeated, this is the world we want to change.” Det gav mening at sætte ord på tankerne bag punk-bandets markante udtryk. Men det, der virker, er Skins udstråling og varme, der gør, at det føles som en kamp for kærlighed, når sangene bliver politiske.
Det kommer også på en måde til udtryk i den måde bandet veksler mellem følelsesfulde og velskrevne ballader, hvor Skins vokal er sårbar og smuk, når hun synger om ulykkelig kærlighed på nummeret ‘Hedonism (Just Because You Feel Good)’ og så kraftfuld, så den nærmest er skræmmende på nummeret ‘Yes! It’s Fucking Political’. Men det bliver aldrig ondt.
Et vellykket gensyn
Gensynet med Skunk Anansie fik smilet frem. Selvom nogle af numrene ikke var helt så let genkendelige og perfekt fremført hele tiden, så fik jeg oplevelsen af, at det netop ikke var meningen, at det hele skulle være så renskuret. Selve koncerten var en kæmpe fest og det tror jeg var et bevidst valg fra bandets side. Det kan nok være en udfordring at gå på scenen, når man som band toppede helt vildt i et andet årti og nu skal gøre gensynet relevant for publikum. Men det er det, der er det fede ved Skunk Anansie – deres tekster, energi og tilstedeværelse holder stadig. Det kunne man tydeligt mærke på det ellevilde publikum.
