Den afdøde canadiske legende, Leonard Cohen, blev hyldet af flere store danske kunstnere i Amager Bio tirsdag aften.
Denne blæsende tirsdag aften i et tætpakket Amager Bio havde kapelmester Troels Skjærbæk samlet et orkester og solister til denne udsolgte hyldestkoncert af den canadiske sangskriver og poet, Leonard Cohen, der døde d. 7 novemer 2016.
Leonard Cohen debuterede selv som sanger ved et velgørenheds show i dag for præcis 50 år siden.
Det var ikke særlig vellykket, Cohen var nervøs og måtte forlade scenen. Han gennemførte dog koncerten og har siden fortalt, hvordan han ofte måtte drikke sig mod til, når han skulle optræde. Men han havde noget på hjerte – og hvad hjertet er fuldt af…, således havde de 6 kunstnere samt de to korpiger i ægte Cohen-stil, Signe Svendsen og Sara Indrio, et bagkatalog på 16 studiealbums at sammensætte programmet ud fra – og til forskel fra Cohens egen debut, blev koncerten særdeles vellykket.
Anders Dohn bød velkommen, og der var slået 2 akkorder an, da min sidemand hvisker til sit selskab ”Ej, jeg har allerede gåsehud,”, da Sara Indrio indledte med ”A Thousand Kisses Deep” fra 2001-albummet ”Ten New Songs”. Så var stilen lagt, dette ville blive en aften med kærlighed og respekt.
Herefter charmerede Bjørn Fjæstad sig gennem titelnummeret til 1988-albummet ”I’m Your Man.”
Fra samme album, sang skønne, swingende, storsmilende og smukt syngende Signe Svendsen ”Take This Waltz”, som Cohen havde baseret på Lorcas digt, og det virkede, da Jacob Dinesen bevarede Cohen-coolness gennem upbeat nummeret ”First We Take Manhattan.”
Den nailede keyboardspiller, Palle Hjorth, fremragende ganske som harmonierne på ”Hallelujah” med Bjørn Fjæsted sad lige i skabet.
Cohen var fem år om at skrive de 80 vers til ”Hallelujah”. (Selvom han bildte Bob Dylan ind, at det kun havde taget to). På albummet ”Various Positions” fra 1984, havde han kogt sangen ind til 4 vers, men smed ofte andre vers ind, når han optrådte live.
Fra dette album blev ”Dance Me To The End Of Love” givet som duet af Jacob Dinesen og Signe Svendsen– det fungerede, og det fungerede godt.
Bandet var veloplagt og velspillende. Det svingede. I særdeleshed under Steen Jørgensens opfordring ”Don’t Go Home With Your Hard On” fra 1977-albummet ”Death Of A Ladies Man.” og hvis man overhovedet kan tale om at trykke den af til ”Lady Midnight”, så var det det, han og bandet formåede.
Desværre oplevede vi ind i mellem lidt for meget blæs på bassen, og der var ikke skruet nær nok op for korets mikrofoner.
Vores vært, Anders Dohn, bød Cohen et smukt farvel med ”Traveling Light” fra 2016-svanesangen ”you want it darker”, men i Amager Bio var baren ikke lukket. Her flød fadøllet, her flød tårer, her flød poesien og ironien til melodien.
Min egen all time farorite, ”Famous Blue Raincoat” blev fabelagtigt fremført af færøske Elvør, flankeret af Signe Svendsen. BRAVO!
Ganske som karismatiske Pernille Rosendahls fortolkning på ”På danske læber”, giver det en særlig dimension til sorgen i hendes (Janes) øjne, når en kvinde ligger stemme til.
Elvørs udgave af hymnen ”Anthem” fra 1992 albummet ”The Future” blev dog en kende for pompøs.
Første ekstranummer, ”Come Healing” fra ”Old Ideas”, 2012, med Steen Jørgensen, Cohens mest ekstraordinære kabbalistiske digt. Endnu en hymne fra den jøde, der bekendte sin tro til vin, kvinder og sang, der har levet både på katolsk og polsk og i buddhistisk munkekloster.
En gentleman, der med tvetydighed skrev og sang om sjæl, sanselighed og sex, – og de herrer Claus Hempler og Mike Andersen var tro i klassikerne ”Sisters of Mercy” og ”Suzanne” samt i introduktionen af violinisten, engelske Jane Clark, der på fineste vis bidrog til at vi fik det, vi var kommet for: En hyldestkoncert!
Mike Andersen bød de 1.100 publikummer op til fællessang på ”Song Long Marianne”, som blev aftenens sidste sang.
Cohen har med Cohen-humor udtalt, at han satte stor pris på sine mange danske fans, fordi danskere er så gode til engelsk og kan forstå hans tekster, da danskere og canadiere har det dårlige vejr til fælles.
Da jeg kom ud af Amager Bio, havde blæsten dog lagt sig, og også udenfor var det en skøn aften.
