The Blue Van – 20 år gamle og stadig spritnye

Rygterne om guitarsoloens død er stærkt overdrevne. Det viste The Blue Van så glimrende på en dejlig fredag aften i Lille VEGA. De fire gutter leverede et brag af en koncert på deres 20-års jubilæumstour, og viste hvorfor rock ikke bliver for gammelt.

Jeg er villig til at acceptere, at det måske ikke er det mest sexede, at være et dansk rockband lige nu, og hvis man bevæger sig ud af den rute i livet, må man have et helt særligt forhold til sine omgivelser, samt en drøm om at være usikker på hvordan livet vil forløbe, men der er ved gud noget befriende i drømmen om at være fri. The Blue Van er beviset på, at det kan lykkes hvis man er heldig, dygtig og ihærdig nok, og det tager jeg hatten af for.

Dør nr. 13 spillede opvarmning for de nordjyske kosmopolitanere, og det var en skøn koncert med et levende band. Jeg synes, at der var enkelte steder, hvor jeg ville ønske mig en smule mere polish, men det drejer sig om at bandet skulle nå de sidste fem centimeter ud over scenen, for hvis det havde været tilfældet, kunne de ikke blot have varmet op for The Blue Van, men startet en kæmpefest. Det var gode rocknumre og med en forsanger, som havde fødselsdag, så er det helt sikkert et band, der har de bedste dage foran sig. Talentet er der, nu mangler der bare lidt svineheld.

Per Jørgensen, trommer hos The Blue Van, havde også sat sig bag tønderne hos Dør nr. 13, og det var udsøgt oplevelse, men det var intet imod hvad der skete, da aftenens hovednavn for alvor gik på scenen. En medrivende “Hole in the Ground” fungerede som et fremragende åbningsnummer, og der var mindst ligeså meget punch i den efterfølgende “Man Up”, hvor der blev leveret nogle vanvittigt fede guitarriffs og licks, så selv den ældste og mest kyniske anmelder ikke ville kunne dy sig for at smide hænderne i vejret og klappe med i takt.

I det hele taget, så er The Blue Van et helt utroligt godt rockband og live kan man mærke, hvorledes den lidt underspillede musik kommer til live, når der bliver skruet lidt op for volumen og distortionen på guitarerne. Det er en kvalitet, jeg altid har været begejstret for, men det har også givet mig en tendens til at bevæge mig uden om enkelte af deres numre, da de ikke indeholder ligeså meget energi, som man kan mærke simre under lagene af miksningen. Og så alligevel, for med “Loveshot” bliver der bare tilføjet et ekstra niveau af power, som selvfølgelig gør pladeudgaven en smule tammere, men det er dog stadig et nummer, der bare er så velkomponeret og på en aften i Lille VEGA løftes det til nye højder.

Adskillige andre dejlige numre fra Loveshot, Man Up og Would You Change Your Life? blev leveret med overbevisning og det skabte en fantastisk stemning, derfor var det både sjovt og modigt at spille “New Slough” fra debutpladen “The Art of Rolling”, som helt sikkert var med til at vise hvordan udviklingen i The Blue Van har været, men samtidig føltes det som en dejlig måde, at understrege sammenhængen i deres musik, og forklarede meget nydeligt for undertegnede, at selv om visse dele af udtrykket har ændret sig, så er der en kerne af rock, som gennemsyrer alt hvad disse fire gutter spiller.

Dette blev da også understreget i et minisæt af akustiske numre, hvor vi blandt andet fik lov til at høre The Blue Vans tolkning af Daimis “Jeg Kommer”. Skarpt, nærværende og ufattelig blæret at hive den slags op, da det kræver et par gevaldige løg at spille den slags for et rockhungrende publikum, men deres udgave var da også så personlig, at det ikke mindede synderligt om originalen, hvilket er et plus herfra.

Når man så går på igen og blæser taget af hytten med “Silly Boy” er der meget lidt at udsætte på aftenen, og det var med et stort smil og knuste hænder, at der blev klappet med på den ultrafede “Mama’s Boy”, der denne aften blev dedikeret til en vis person, som har vundet et valg på den anden side af Atlanten.

Der var så meget rutine og finesse i denne optræden, at det enkelte steder ikke føltes helt naturligt, dog var det en forrygende optræden, som kunne være blevet nydt på både større og mindre scener. Det var min første Blue Van-Koncert, men det er helt sikkert ikke den sidste.

The Blue Van, Lille Vega
Foto: Rod Clemen

Se alle Rod Clemens lækre billeder fra koncerten HER.

Se også

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...

D-A-D fejrede jubilæumsfest med cowboytema og crazy gæster

Hvis der findes en rockmusisk ekvivalent til landskamp på...

Kellermensch smadrede næsten Det Kgl. Teaters pæne facade

Kellermensch’ koncert på Det Kongelige Teater var en unik...
spot_img
Jonas Uri
Jonas Uri
Amatørmusiker og begejstret musiklytter gennem mere end 15 år. Hvis det har en rytme er jeg glad, hvis den er synkoperet, er jeg gladere. Spiller selv pop til rock. Hører rock til meget mørk metal. \m/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Med hiv og sving blev der lavet et 20-års jubilæum, som på intet tidspunkt føltes tungt. Tværtimod var der så stort et overskud i musikken, at det var umuligt ikke at blive revet med. Rock er fedt, når det bliver spillet godt, og det er The Blue Van uden tvivl garant for.The Blue Van - 20 år gamle og stadig spritnye