Opeth – Mens vi venter på dommedag

Svenske Opeth gæstede DR’s Koncerthus på en iskold mandag i november. Mørket var faldet på, og langsomt, men sikkert blev koncerthuset fyldt til randen. Sorceress er det seneste album, og dette er blevet slæbt med på tour.

Opeth er en mærkværdig størrelse. Et metalband, der uden de store problemer sælger 1800 pladser i Danmark. En forsanger, der ikke længere er helt komfortabel med sit growl. Et velspillende band, med et utrolig højt teknisk niveau. En række skæve sange, med bizarre akkordstrukturer. Et meget varieret bagkatalog, som spænder over en bred række af genrer indenfor rock og metal. Det er næsten umuligt at finde et rammende udtryk for, hvem de egentlig er og selvom de har været meget udskældte, og rygter om at bandet er i gang med at lide en stille død, så giver de svenske gutter en fremragende koncert på deres egne præmisser.

Sahg leverede en fin opvarmning for Opeth og der skal da falde et par positive ord om musikken, der blev leveret medrivende, men den norske supergruppe er da også ganske kompetente musikere, og det var et spændende band, at stifte bekendtskab med. Jeg kommer til at have et ønske om at følge med i deres gøren og laden, men må nok også realistisk vurdere, at jeg synes der er andre, mere spændende bands derude.

Opeth, Sahg, DR Koncertsalen
Foto: Bo Källberg

Jeg er ikke fuldstændig solgt i Opeths musik og deres lydunivers, men det ville være tåbeligt at underkende de fuldstændig eminente musikere, der spillede i koncertsalen i går. Lyden i salen bidrog med et dejligt element, og på trods af at jeg aldrig kommer til at nyde, at sidde ned til en koncert, så er det meget passende til Opeth. Mikael Åkerfeldt, frontmanden på vokal og guitar, er et utroligt omdrejningspunkt for bandet, og han er da også den primære sangskriver. Kompositionerne er indviklede og ikke bare en tur gennem kvintcirklen. Enkelte gange bliver det en lille smule trættende, at høre denne form for sangskrivning, da det kræver konstant opmærksomhed, at få alle nuancer og detaljer med, og under den næsten to timer lange koncert, må jeg da også tilstå at have mistet koncentrationen et par gange undervejs.

Sorceress-turnéen blev blæst i gang med netop titelsangen, og den dejlige melodi gav en fremragende intro til et band, som har lavet en af de mest gennemførte transformationer, fra et utrolig godt dødsmetalband til et af de absolut bedste Prog Metal bands, der findes. Der var også taget en del af de gamle numre med, hvor ‘Demon of the Fall’ var meget nem at få rystet hovedet en smule til. Desværre havde man valgt at skrue ned for Åkerfeldts vokal under growl-passagerne, som desværre fremstod en smule ligegyldige til at kontrastere mellem de flotte og hyper-melodiske passager af vers. Hvorvidt Åkerfeldt ikke har et højlydt growl eller der blot er taget andre valg, end at lade skriget herske frit er svært at sige, men dette var nok den største skuffelse under en ualmindeligt velspillet koncert (så var skuffelsen altså heller ikke større).

Opeth, Sahg, DR Koncertsalen
Foto: Bo Källberg

At der blev talt svensk gennem hele koncerten til publikum virkede som en fin beslutning til at starte med, men jeg må tilstå, at selvom jeg godt forstår svensk, så er det den slags, som hører til på vestkysten af Sverige, og den stockholmske accent gav nogle lidt ufrivillige spøjse øjeblikke, når publikum ikke helt fangede bandets ønsker, og det havde måske været mere gavnligt at afholde koncerten på engelsk, da det havde fjernet misforståelserne mellem publikum og bandet.

Opeth leverede en smuk koncert og sluttede med en fremragende ‘Deliverance’ som et meget passende ekstranummer, hvor der desværre var adskillige mennesker, der rejste sig og forlod salen, hvilket undrer mig en smule, da det netop var et af de mest medrivende numre, der blev spillet denne aften. Det må være blevet sent på en mandag aften, og have været på tide at stikke snuden hjemad.

Det er i det hele taget en speciel oplevelse, at få set Opeth, da det er så anderledes end andre bands og de musikalske eksperimenter er til tider fortryllende, men på samme tid krævende af lytteren, og denne aften må siges at være en af de gode koncerter, uden dog at være prangende.

Opeth, Sahg, DR Koncertsalen
Foto: Bo Källberg

Se alle Bo Källbergs fede billeder HER

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Jonas Uri
Jonas Uri
Amatørmusiker og begejstret musiklytter gennem mere end 15 år. Hvis det har en rytme er jeg glad, hvis den er synkoperet, er jeg gladere. Spiller selv pop til rock. Hører rock til meget mørk metal. \m/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Opeth spillede alt hvad man kunne forvente, men der var ikke meget nerve over hele forestillingen. De svenske prog-rockere er dygtige til at spille, men jeg bliver aldrig glad for at sidde ned til en koncert. Denne koncert var en lækkerbisken for fans, men jeg følte mig en lille smule sat af undervejs, og derfor placerer jeg denne koncert som en ganske fin middelgod koncert. Er du fan, så var det en fremragende en af slagsen.Opeth - Mens vi venter på dommedag