Queensrÿche er en gammel traver, som blev dannet i 1982 og med 14 albummer i bagagen, har de et så stort bagkatalog, at der var lagt i ovnen til en ordentlig omgang i det gamle metaltempel på Amager. Desværre blev det hele en smule tammere, end der var lagt op til.
Jeg ankom til Amager Bio, netop som Methodica gik af scenen. En lille smule ærgerligt, men sådan er det, når man ikke kommer ud af døren i tide til at få det hele med. Der var dog næsten tomt og mange havde valgt at befinde sig udenfor og varme stille og roligt op til de senere udskejelser. Derefter fik vi besøg af Archer Nation, som jeg aldrig havde hørt før, men der var godt nok old school-metal for alle pengene. Det lyder som et besøg i tidsmaskinen og den efterlader en i de glade 90’ere. Jeg kan ikke gengive et enkelt øjeblik fra Archer Nations optræden, men der var tryk på og publikum fik da også bevæget sig ind til disse gutter, som gav den alt hvad de kunne. Det er imponerende, at tre mand er i stand til at lave så massiv en lyd. Jeg kommer uden tvivl til at sætte dem på til et spin på den digitale pladespiller. Når det så er sagt, så er det også meget sikkert at spille på denne måde, og det er nærmere bagudskuende og knap så progressivt.
På nøjagtig samme måde føles Queensrÿche, hvor musikken er fremragende og humøret er fint, men der mangler noget for at få det op at ringe. Der blev åbnet med “Guardian” fra det nye Condition Hüman, og det fik gang i publikum. I det hele taget var det en dejlig varieret sætliste, som blev taget i brug og det nye stod fint til det gamle på denne aften. Gennemsnitsalderen var fuldt ud i tråd med, at bandet har eksisteret længere end mig, og adskillige gæve gutter havde bevæget sig ud i Københavns natteliv, nu hvor Christianias hashhandel ikke længere kan give underholdning til masserne. Ikke at der er et reelt overlap mellem de to hændelser.
Netop alderen virkede også som en begrænsende faktor, da Todd La Torre, vokal, manglede luft til det meste af sættet. Det kom allerede til udtryk under Operation: Mindcrime, der var andet nummer på aftenen. Det gjorde også at resten af oplevelsen blev noget mærket af netop dette, og det var et meget stillestående publikum under hele koncerten, der aldrig helt blev forført af musikken, der ellers blev spillet godt. Heldigvis var der dog højdepukter undervejs og her vil jeg fremhæve “Empire” der virkelig stod godt til bandet og deres lyd på denne aften. Desværre må jeg sige at progmetallen ikke rigtig fik fanget mig på denne aften. Selvom der blev gjort et alvorligt forsøg fra Queensrÿche med en fremragende “Eyes of a Stranger” til sidst, hvor jeg da fik skrålet en smule med på det hele.
Det ender altså med en lidt tam oplevelse, hvor der aldrig rigtig kom smæk på, men det var stadig ikke dårligt. Bevingede ord er svære at diske op med i middelmådighedens ansigt og selvom der ikke blev brændt broer ved denne oplevelse, så har den heller ikke overbevist mig om, at Queensrÿche er andet end faderen til en genre, som ikke rigtig har den store appel i dag.
Se hele Martin Kleisbergs galleri fra koncerten HER.
