De to trejdedele af det legendariske Swedish House Mafia var alt dét, som Smukfest har søgt i en EDM-kunster gennem de sidste fem år.
Selvom intet kan toppe den svenske powertrio, som lagde verden ned med hits som ‘One’, ‘Antidote’ og ‘Don’t You Worry Child’, så kan Axel Hedfors aka. Axwell og Sebastian Ingrosso sagtens spille op for sig selv. Det oplevede Festivaldanmark sidste år på Tinderbox, hvor de også var højaktuelle med singlen ‘Sun Is Shining’.
Alligevel var skoven nærmest tom, da de to svenskere troppede op ved pulten, tre minutter før tid, lørdag nat i Bøgeskoven. Men få minutter efter, de første beats havde lydt, blev der stille og roligt fyldt op i skovbunden med dansende, trætte fødder. Måske var det ikke så mange, som var klar over, hvem og hvad de drenge på scenen er. Måske var folk trætte. Måske havde folk fået for meget dakkedak nede på Kærligheden, som flere dernedefra i hvert fald snakkede om tidligere på dagen. Men dem, som var, var klar på at give den op for nogen af verdens bedste.
Det startede langsomt ud med lidt lir i form af et interlude med små pirligheder, da der blev nævnt navne på nogen af de allerstørste hits, de to herrer har lavet, i flæng. Efter langt forspil kom drengene ud og startede med at knæp’ skoven synder og sammen. Ikke vildt og voldsomt. Sådan lidt mere kærligt og blidt.
På spillelisten var der både nyt og gammelt, højt og vildt og stille og roligt. Vi trappede, hørte dubstep, fik big room og 90’er-techno. Sceneriet på bagvæggen gik i forlængelse med LED-pulten og gav en god helhedsfornemmelse med fede billeder og farver undervejs. Og selvom det aldrig rigtig blev helt vildt, så var det alligevel som helhed helt vildt.
Setlisten kom vidt omkring med numre som Jack Üs ‘Jungle Bae’, noget med Coldplay, Bingo Players ‘Rattle’, en ‘Save tonight’-agtig version af Calvin Harris og Rihannas kæmpehit denne sommer, ‘This Is What You Came For’.
Selvfølgelig smed de to herrer også gode, gamle Swedish House Mafia-klassikerne ‘Antidote’ og ‘One’. Det var ikke proppet med fyrværkeri og konfetti og lir som til mange af de andre nattekoncerter. Bevares, de havde lidt med, men ligesom alt andet til den koncert var det ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas.
Lyden var helt eminent og stod soleklart. Bas og vokaler ramte lige i henholdsvis mave og hjerte. Det var fuldkommen som til et godt knald, hvor det kilder alle de rigtige steder, man smiler og griner, og det føles fantastisk. Axwell ^ Ingrosso ramte lige i nerven af det, som Smukfest har søgt i deres EDM-bookinger gennem de seneste år. Hvad hollændere, nordmænd, franskmænd og amerikanere ikke har kunne klare, klarede svenskerne.
Aftenen fortsatte i samme spor med et mash-up af den gamle ‘You’ve Got The Love’ på beatet til Whitney Houstons ‘I Wanna Dance With Somebody’, som så endte ud i Sebastian Ingrossos 2012-single ‘Calling (Lose My Mind)’. Meget af det, som blev spillet, var ikke de klassiske, alment kendte og brugte numre fra miljøet. Der var væsentligt færre EDM-numre, jeg kunne genkende, end til tidligere koncerter. Overraskelsesmomentet var mere intakt.
Flere numre: ‘Ping Pong’, et mashup af ‘Lean On’ og gode, gamle ‘I’m so excited’ med Pointers Sisters. Også den meget hypede, nye dreng på blokken, Wiwek, fik en tur i maskineret med jungletemaet ‘On Your Mark’, ligesom DJ Snakes ‘Propaganda’ nær fik skoven til at vælte. Klimaks nærmede sig, da hitsene ‘Don’t You Worry Child’, ‘Reload’ og ‘Save The World’ kom på.
Axwell vente sig væk fra scenen, kiggede ind i kameraet og sagde, at han som ung fyr havde taget turen til København for at drikke sig vissen i Harboe-pilsnere, mens det rød/hvide Dannebrog malede sig på LED-skærmen bag dem. Alt blev sort, indtil en gul sol stod op bag dem, og ‘Sun Is Shining’ blev aftenen sidste nummer. Ekstase. Konfetti. CO2-kanoner. Orgasme. Det føltes sådan. Helt lettet og slasket bagefter. Færdig. Næsten okay med, at nu er festivalen næsten slut. Næsten.
