Martin Garrix – Velspillende med manglende variation

Tronarvingen til at blive EDMs næste konge leverede en udmærket præstation onsdag nat.

Siden Animals blev et kæmpe hit tilbage i 2013, er det kun gået én vej for 20-årige Martin Garrix. For et par uger siden lukkede og slukkede han hovedscenen på Tomorrowland, verdens største EDM-festival. Han er ved at blive kørt i stilling til at blive én af verdens største DJs, og der er ikke langt til toppen nu.

Da han optrådte onsdag nat på Bøgescerne efter Rihanna, havde han de store kanoner med, bogstaveligt talt. CO2-kanoner, konfetti og masser, masser af krudt blev fyret af i løbet af det halvanden time lange set. Det lagde smukt ud med en klaverintro, hvor de velkendte akkorder fra Animals tonede frem. Den unge hollænder kom på scenen foran pulten, virkede veloplagt og gjorde alt for at gejle publikum op.

Desværre blev publikum gejlet så meget op, at skærmene omkring scenen med store ord måtte afløse sceneshowet med ordene “PAS PÅ HINANDEN! SKUB IKKE!”. Flere moshpits blev udført, og på vej hjem fra koncerten fortalte nogen fra de første rækker, at der var rigtig meget asen og masen foran scenen.

Til trods for det var showet på scenen flot. Garrix er hamrende dygtig, og hans hits som ‘Don’t Look Down’ og ‘Wizard’ blev taget godt imod fra de mange fremmødte mennesker. Alligevel var det som om, der manglede noget.

Undervejs midt i mellem de klassiske EDM-numre og -drops kom der et hiphop/trap-øjeblik, som var tiltrængt. Desiigners ‘Panda’ blev spillet og mixet ud i noget trap og dubstep, men kort derefter blev Chainsmokers ‘Roses’ leveret, og vi kom tilbage til den klassiske lyd.

Desværre var det som om, gassen hurtigt fes af ballonen. Det hele var veltimet, velmixet, og dropsene var fede. Men det blev aldrig rigtigt helt åndssvagt, hjernedødt, vanvittigt fedt. Og det kunne konfetti og røg og fyrværkeri ikke rigtig veje op for.

Martin Garrix, Smukfest, Bøgescenerne, Smuk16
Foto: Lasse Lagoni

Se alle de fede billeder fra koncerten HER

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

1 KOMMENTAR

  1. Var personen der har lavet denne anmeldelse overhovedet til stede? Der blev da leveret hele pakken! Op til flere helt nye tracks som ikke engang er udgivet endnu var på programmet! Det er da virkelig noget helt eksklusivt! Hvis det ikke er en fest hvad er så

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Der var ikke en finger at sætte på Garrix i går aftes, men det var stadig som om, det ikke blev den vanvittige fest, som vi havde håbet.Martin Garrix - Velspillende med manglende variation