Grøn Koncert 2016 – Bag stemningen

Det er så sikkert som den ustadige danske sommer. Når kalenderen siger juli, kører godt 700 frivillige ud i landet og sørger for at vedligeholde de mange traditioner, der ligger bag fænomenet Grøn Koncert. I torsdags blev de allerførste gæster lukket ind til dette års karavane.

Over 13.000 gæster betrådte græsplænen i Kolding, hvor Poplish selvfølgelig også var til stede. Men en ting er at være gæst på Grøn Koncert og vandre pladsen tynd med en fadøl i hånden. Noget helt andet er den stemning og den ånd, der ligger bag det at være en del af Grøn Koncert.

Vidste du f.eks. at hele pladsen bliver opbygget af frivillige? Også scenerne. Bag Grøn Koncert går nemlig 700 frivillige, der arbejder døgnet rundt i de 11 dage, hvor karavanen kører rundt i landet.

Hvis du er en af de mange hundrede tusinde gæster, der hvert år køber billet til Grøn Koncert rundt omkring i landet, så er du med til at støtte et helt bestemt formål, der hjælper hver eneste dag. Det er nemlig Muskelsvindfonden, der hvert år arrangerer de 8 koncerter, der danner rammen om den folkefest, vi kender som Grøn Koncert.

Grøn Koncert, Grøn Koncert 2016, GK16, crew
Foto: Lasse Lagoni

Muskelsvindfonden støtter nemlig både de mennesker, der er ramt af muskelsvind, men også kurser, lejre og oplevelser til både svindlerne (slang for en person med muskelsvind, red.) og de pårørende, ligesom handicappolitisk arbejde også får et tilskud af fonden. Alt sammen noget, der er muligt, fordi du deltager i Grøn Koncert og køber både øl og mad på pladsen.

Karavanens første koncertdag landede i Kolding allerede tirsdag, hvor pladsen blev sat op og de frivillige blev kørt ind i tourens rutiner. Der er godt 700 frivillige med på årets tour, der er den 34. i rækken. Det vil sige, at det er 34 år siden, at Grøn Koncert først rullede ud i landet. Dengang bestod karavanen af 40 frivillige, to folkevognsrugbrød, en lastbil og en varevogn, hvor hovednavnene var Sneakers og Fede Fup. Lidt noget andet, end det vi kender det i dag.

For igen i år er det muligt at opleve den garvede konferencier, Jacob Haugaard, på Grøn Scene, hvor han i selskab med Simon TJ byder publikum og kunstnerne velkommen. Ligesom flere af kunstnerne, nævner Haugaard også, at det er fællesskabet blandt de frivillige og den helt specielle Grøn-stemning, der hersker mellem de frivillige – og endda også kunstnerne indbyrdes – der giver karavanen den charme, der hvert år er til stede på græsplænerne.

Grøn Koncert, Grøn Koncert 2016, GK16, crew
Foto: Lasse Lagoni

Torsdag fik Kolding besøg, i går var det Randers og i dag er det Århus, der danner rammen om folkefesten. Alle tre dage har vejrguderne holdt hånden over Grøn Koncert, hvor solen har stået højt på himlen og temperaturen kun har flyttet sig mellem 25 og 30 grader.

Om heldet fortsætter til de næste koncerter, hvor Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og København får besøg, ved vi ikke endnu, men hos POPLISH opfordrer vi jer til at tage et smut forbi og nyde den danske sommer i selskab med 700 frivillige og de 8 artister, der i år underholder de mange gæster, der når at tage et stop forbi Grøn Koncert.

Se de mange flotte billeder fra den første dag på årets Grøn Koncert-tour HER

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Nanna Frank
Nanna Frank
Regelmæssig koncertgænger med hang til musik, der stadig lugter lidt af øvelokale. Svært begejstret for den klassiske rock, den nye elektronik, den drømmende ballade og den velskrevne popsang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her