Som en efterhånden fast tradition blev dette års Grøn Koncert igen skudt i gang i Kolding. Med velsignelse fra vejrguderne, solskoldede skuldre, tøndevis af fadøl og (for det meste) dygtige danske kunstnere, var der lagt op til en lækker dag for de koldingensiske koncertgængere.
Lågsus P3 feat. Gilli, Citybois og Emil Stabil
Igen i år var det drengene fra Lågsus P3, der udgjorde startskuddet til en hel dag fyldt med musik og fest. Som de har haft det de seneste tre år, havde Pelle og Nicholas fra DR P3 medbragt nye danske navne – i år i form af Gilli, Citibois og Emil Stabil.
Selvom både Lågsus, Emil Stabil og Gilli levede op til publikums forventninger og sparkede gang i GK16 med manér, så må det i den grad siges, at Citibois floppede. Deres entre på scenen var nærmest kaotisk og uprofessionel, da Anthon Edwards Knudtzon fik sig viklet ubehjælpeligt ind i det netop affyrede konfetti.
Den herefter leverede performance var både svag og kedelig. De to drenge er simpelthen for nordsjællandske til en jysk by som Kolding. Deres attitude fylder for meget på scenen, især når man efter første nummer hurtigt finder ud af, at den selvfede stil er rent bluf – de to drenge synger ikke kun falsk, de formår heller ikke at anvende deres sangteknikker, hvormed lyden nærmest forsvinder.
I øjeblikket lever de to unge fyre umiddelbart på teenagepigernes fascination af de to eftersigende flotte fyre. Desværre kan man for Citibois frygte, at det går dem, som det går de fleste døgnfluer, når teenagefansene bliver voksne, for selvom de begge udtalte, at de virkelig nød at spille både for et noget ældre, mere blandet og sågar også mandligt publikum, så var det som om, at denne gruppe ikke helt delte samme begejstring.
Lågsus leverede en god start på festivalen, men desværre for de andre kunstnere, kom Citibois ringe præstation til at fylde en alt for stor del.
Shaka Loveless feat. Rasmus Walter
Når man tænker på den lettere middelmådige præstation, som Shaka Loveless leverede i forbindelse med sin fusionskoncert med Medina på sidste års Grøn Koncert, må man i den grad sige, at der var plads til forbedring – og forbedringer var der sørget for, da han i år gik på scenen sammen med Rasmus Walter og satte gang i Grøn Scene.
Med hits som både I nat er vi ladt og Tomgang var der lagt op til fest og god energi. Rasmus Walter og Shaka Loveless fungerede som et rigtig godt par og supplerede hinanden fra start til slut – et makkerpar, vi forhåbentlig ikke har set sammen for sidste gang.
Stine Bramsen feat. Nabiha
To stærke kvindelige kunstnere gav den gas, da de sammen og hver for sig optrådte på P3 Scenen. Med en blanding af egne numre samt en medley af sange, der hylder de stærke, uafhængige kvinder, rakte de især ud efter det kvindelige publikum, der med henkastede blikke fra deres mænd, havde en fest.
Stine Bramsen formår som altid at være både elegant og nærværende. Hendes musik er let genkendeligt og får tilskuerne til at synge med, om der er tale om hendes egne solonumre eller sange fra tiden i Alphabeat er i og for sig ligegyldigt i denne sammenhæng.
Nabiha formår tilnærmelsesvist det samme, men selvom folk kan lide hendes musik, er den i manges tilfælde sværere at synge med på.
Alligevel var der lagt op til en fest, der næsten kunne høre hjemme i Thylejren med slagord som ”Kvinder er stærke” i ryggen.
Mads Langer
Mads Langer er og bliver en af de største sangskrivere og performere, som Danmark har i øjeblikket, hvilket også gjorde sig gældende til dette års Grøn Koncert.
Med et potpourri af sine sange, dryssede han sukker udover publikum og skabte kærlighed på pladsen. Sangene vækker genkendelsens glæde hos både det mandlige og kvindelige publikum, og får alle til enten at nynne eller direkte skråle med.
Som et ekstra event i år havde Mads Langer i samarbejde med Grøn Koncert udlovet en talentkonkurrence, hvor præmien var, at komme med Mads Langer på scenen og synge et nummer. I Kolding trådte en glad og nervøs pige ved navn Nina Kærsgaard Hansen op på scenen og leverede i samarbejde med Mads Langer en flot akustisk duet. Selvom præstationen var flot leveret, virkede det malplaceret, at hun efter en kort performance og klapsalver fra både Mads Langer og publikum blev sendt af scenen igen, hvorefter Mads Langer selv gav nummeret på normal vis.
Som afslutning på en flot koncert, fik Mads Langer øje på en fast fan, der flere gange har stået i forreste række, og hev en lille dreng op på scenen. I løbet af kort tid lukkede både han og Mads Langer koncerten af med sang og svedige moves.
De Eneste To feat. Love Shop
Om man kan lide deres musik eller ej, så må det desværre konstateres, at de De Eneste To ofte virker nærmest sovende og en anelse fjerne på en scene. Om samarbejdet med Love Shop gjorde søvngængeriet værre eller bedre er svært at sige, i hvert fald fik ingen af dem rigtig ført musikken helt udover scenekanten, og måtte derfor nøjes med lidt klappen i takt og vippen med foden.
Først da de to fremførte Jeg har ikke lyst til at dø, begyndte folk at live op. Men gassen gik igen af ballonen, da Loveshop forsøgte at tilføre nyt liv til gamle hits.
Et udmærket forsøg, der dog ikke blev det helt store.
Nik & Jay
Det var som at blive hevet tilbage til teenageårene igen, da Nik & Jay optrådte på dette års Grøn Koncert. Med en blanding af både nyere og gamle hits, blev festivalgængerne ledt tilbage til popduoens storhedstid, hvor Hot og Boing nærmest var en landeplage, som folk hurtigt lærte at elske at hade.
Alligevel måtte selv de skeptiske erkende, at drengene fik sat gang i en fest.
Med rødder helt tilbage i deres gamle gruppe Bagmændene er musikken dog stadig den samme, selvom teksterne bevidner, at selv Nik & Jay med tiden bliver både ældre og voksne, så er rytmerne og den kække attitude stadig den samme.
Alligevel savnes det, at duoen skaber mere kontakte til publikum og måske sænker fokus på både sceneshow og konfettikanoner og i stedet sørger for, at komme udover scenekanten eller i det mindste ”hive folk op på den”.
Om end de er blevet ældre og har lært at deres tidligere krise, så forstår de stadig at skabe en fest og få unge som gamle til at rocke med i takt til de populære pophits.
Suspekt
SU-SU-SPEKT, SU-SU-SPEKT! Som altid råbes de tre populære drenge fra Albertslund frem på scenen af en allerede på forhånd begejstret publikum. Selvom der er lagt op til både vulgære tekster, liderlighed og drengerøve, der nok aldrig helt bliver voksne, så vækker de begejstring hos unge kvinder såvel som mænd. På de bagerste rækker måtte den lidt ældre generation dog ryste lettere forargerede over de vulgære tekster, mens ungdommen festede med.
Suspekt gør det gang på gang, de holder en fest både på scenen og blandt publikum, samtidig med at de sætter en ære i at sprede Grøn Koncert og Muskelsvindfondens budskab om ”Plads til forskelle”, blandt andet ved at få nogle af de kvindelige frivillige med muskelsvind til at agere Swindler Bitches i kørestole på scenen.
Hvis ikke folk er med på de vulgære tekster, så formår Suspekt alligevel at hive de fleste med sig med deres rytmer og åbenhed. Selv de mest afvisende endte til sidst med at måtte klappe i takt eller vippe lidt med foden, mens de fortsat sad god placeret i en campingstol på bagerste række.
D-A-D
D-A-D var flyvende – bogstaveligt talt – da Jacob Binzer kom svævende over pladsen for at lande over scenen og give den på guitar med hovedet hængende ned af.
De efterhånden ældre rockherrer var for alvor tilbage, da de efter syv års pause igen i rockens navn satte gang i Grøn Koncert i Kolding. Om end de stadig spiller de samme numre og denne aften i det jyske havde bestemt sig for at spille hele albummet No fuel left for the Pilgrims – om end bagfra – så var pladsen i den grad tændt og klar til noget god, gammeldags rock.
Unge som gamle rockede med og bangede løs til de kendte rocktoner, mens D-A-D holdt fest på scenen med flyvende guitarister og fyrværkeri i hatten og var lige så uforudsigelig og ustyrlige som de plejer.
D-A-D sluttede dagens Grøn Koncert i Kolding af med et brag!
Grøn Koncert – plads til alle
Grøn Koncert og hele holdet bag gør det år efter år; de samler familien Danmark til noget, der nærmest minder om en folkefest.
God musik, kolde øl, masser af sol og festivalmad samler folk til en dag i festens og musikkens tegn. Hvert år er der plads til unge såvel som gamle og til folk både med og uden handicaps. Stemningen er god med præget af respekt for hinanden, der gives plads til hinanden og nye venskaber opstår.
På Grøn Koncert er du aldrig utryg ved at lade dine teenagere færdes alene. Sikkerheden er i top og omgivelserne indbyder til en rar og tryg stemning for alle.
Selvom enkelte kunstnere i år leverede en knap så god optræden, så var det ikke i så høj grad, at det ødelagde helhedsindtrykket. Herfra kan vi kun konkludere, at skal Citibois optræde til en festival, så skal det være først på dagen, så man med hjælp fra solstik, fadøl og andre kunstnere relativt hurtigt glemmer den fatale optræden, de leverede.
Tak for i år Kolding – vi ses til GK17!
Se alle de fede billeder fra Grøn Koncert HER
