ZZ Top – Mere skæg end sceneshow

I går gæstede ZZ Top Scandinavian Congress Center i Århus, som ikke byder på de mest rockede omgivelser. Publikum var heller ikke nogle, der fyrede den mest af, og bestod mest af mere modne mennesker.

Efter at publikum var blevet varmet op af bandet The Ben Miller band, gik ZZ Top på uden en større introduktion. De begyndte med det samme at spille, da de kom ud på scenen uden de store dikkedarer.

Musikken fejlede ikke det mindste, og man kunne ikke høre, at de tre mænd, Billy Gibbons, Dusty Hill og Frank Beard, alle er over 60.

Scandinavian Congress Center er ikke et sted, der lægger op til et kæmpe rock show, og publikum var meget modne og virkede heller ikke som nogle, der var 100 procent med på at fyre den af. Med en alder af 21 er jeg ret sikker på, at jeg var en af de yngste til stede. Folk stod da og bevægede kroppen til musikken og klappede i takt, men mere skete der ikke. Taget blev liggende.

ZZ Top, som har spillet lige siden 1969, består stadig af de tre medlemmer, som dannede bandet. De tre har formået at blive stjerner og lave store hits med deres lækre blanding af blues og rock, og de er også blevet ret kendte på Billy og Dustys klassiske udseende, nemlig hat, solbriller, og langt skæg. De er blevet tilbudt mange penge gennem tiden for at barbere det af og lave en reklame for diverse skrabere men har afslået gang på gang med undskyldningen ”vi ser grimme ud uden skæg.”

Det har aldrig været mit indtryk, at ZZ Top er nogle, der bruger meget tid på deres sceneshow. Det skal ikke forstås negativt, men de virker ikke som de mest flamboyante fyre i byen. Der var da ganske vist røg og lys, der var flettet lidt sammen med musikken, men det virkede ret tyndt, og der var heller ikke meget kontakt til publikum, da de skiftede mellem sangene.

Når klassikerne som Sharp Dressed Man, La Grange og Gimme All Your Lovin’ kom på, vækkede det folk lidt, og der blev da sunget og danset med hist og her. De tre ældre herrer sluttede showet af med deres egen udgave af Elvis’ Jailhouse Rock som det sidste nummer. De kan sagtens synge og spille, men koncerten virkede ret tynd på grund af deres måde at optræde på – der manglede lidt sceneshow for øjnenes skyld.

ZZ Top, SCC
Foto: Lasse Lagoni

Se alle Lasses billeder fra koncerten HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nikolaj Steen Gangelhoff Kjeldsen
Nikolaj Steen Gangelhoff Kjeldsen
Født og opvokset i Strandhuse, Kolding. Blev tidligt et rockhoved, og er det stadig!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Super lækker musik, du kan ikke høre de er blevet ældre. Manglede dog at der skete lidt på scenen.ZZ Top - Mere skæg end sceneshow