Wiz Khalifa – Festprinsens pålidelige partyservice

Wiz Khalifas koncert på Arena onsdag nat var som en gennemsnitlig Wiz Khalifa-sang: forudsigelig, uambitiøs og smertefri.

Røg skaber fællesskaber. Mangt et venskab og flirt er opstået, når rygere har stuvet sig sammen ude foran diskoteket for så at diskutere, smalltalke eller flirte med en fremmed – alt over gløden fra en cigaret.

Der samme gælder varmen fra en joint, som samler vennegrupper på sofa’en, foran tv’et eller lige uden for mit telt på Roskilde festival klokken tre i nat.

Onsdag nat på Arena mødte flere tusinde fans også op for at samle sig om  cannabisplantens største fan Wiz Khalifa, som agerede festmaestro og ledte publikum gennem en habil omend ufarlig oplevelse, der aldrig hævede sig over at være andet end en playlist til publikumsfesten.

De kom nemlig tændte fra starten og vidste, hvad de kunne forvente, og derfor var mange mere optaget af at danse med vennerne end at se, hvad der skete på scenen.

For ja, han var charmerende, ja, der var singalong på “See You Again”, og ja, han snakkede rigtig meget om at ryge sig skæv.

Derudover påtog han rollen som festens vært, når han blandt andet kyndigt instruerede publikum i omkvædet til en ny sang og udpegede et sted i masserne til at lave et moshpit.

Ellers gjorde han ikke andet end at tømme ud i sit uudtømmelige lager af trap-lite bangers og dunlette singalongs om at være ung, vild og fri.

De fleste koncerter har et slags forløb. Men Wiz Khalifas optræden var en endeløs strøm af enslydende sange, der ind i mellem blev krydret med hits, fremført kompetent. Han gav publikum, hvad de kom efter – men så heller ikke mere.

Wiz Khalifa, Roskilde Festival, Arena, RF16
Foto: Lasse Lagoni

Se alle billederne HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Mads Gregersen
Mads Gregersen
Journalist og anmelder med hang til både Waka Flocka Flame og Shu-Bi-Dua.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Wiz Khalifas optræden onsdag nat på Arena under Roskilde Festival bød ikke på nogen musikalsk åbenbaring og blev en forudsigelig fest. Wiz Khalifa - Festprinsens pålidelige partyservice