Action Bronson – Rapløve var dårlig for nakken

You best protect ya neck, rappede Wu-Tang Clan i 93. Måske havde en lignende advarsel gjort publikum godt ved Action Bronsons koncert på Avalon under Roskilde Festival, da han i ægte boom-bap stil fik teltet til at nikke i takt fra start til slut.

Forleden fortalte en fysioterapeut mig, at jeg har såkaldt derangement syndrom i min nakke. Det lyder voldsom og kan blandt andet give en sønderrivende hovedpine. Heldigvis gik det væk efter en måneds tid, da jeg fulgte hans anvisning og træningsprogram

Til gengæld begyndte min nakke igen at værke, da rapperen og madkenderen Action Bronson gav koncert på Avalon under Roskilde Festival. Det skyldes, at han stilsikkert og frådende ledte os igennem en times håndfast boom-bap, som kun momentvist tabte damp, og man skulle være en statue for ikke at boppe med hovedet til.

Med næven i vejret trådte han ind på scenen til et råbende publikum, som alle havde ventet et helt for år på at give den gas på Dyrskuepladsen.

Men Bronson kastede sig ikke for løverne – han var løven. Et orange håndklæde og hans karakteristiske røde skæg dannede en manke om hans ansigt, og nærmest frådende kastede han sig over Action Silverado fra Blue Chips 2.

Derefter fortsatte koncerten i sit kortlagte boom-bap-spor, der kun enkelte gange trak tråde tilbage til tiden før debutalbummet Mr. Wonderful og primært satsede på de numre, som et festivalpublikum kender. Og han kendte sit publikum.

– Make some motherfucking noize for Christiania, sagde han og nævnte i samme åndedræt, at det verdensomspændende madprogram Fuck That’s Delicious – som han er vært for – har været på optagelse i København til en ny episode.

– Theres so much fucking fire (god mad, red.) in this city. Holy shit, it’s so good, sagde han med gusto.

Det kvitterede publikum prompte for med hyl og hænder i vejret.

Med sig på scenen havde han sine legekammerater i form af produceren The Alchemist og rap-partneren Meyhem Lauren. Sidstnævnte fik også et par numre for sig selv, selvom han med sin mere gadenære stil og betydelige mindre mængder star-power var noget kedeligere end hans makker.

Så meget desto mere livede publikum op, da de igen var alene med Bronson. Han kvitterede ved at runde koncerten af med en vinderhånd i form af Shiraz, hittet Baby Blue – som var aftenens klare højdepunkt – og 60’er-homagen Easy Rider.

Ligesom Red Hot Chili Peppers skulle Bronson tage revanche for en dårlig tidligere koncert på Roskilde. Det fik han.

Action Bronson, Roskilde Festival, Avalon, RF16
Foto: Lasse Lagoni

Se hele Lasse Lagonis galleri fra koncerten HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Mads Gregersen
Mads Gregersen
Journalist og anmelder med hang til både Waka Flocka Flame og Shu-Bi-Dua.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Action Bronson gav en habil og gennemført koncert, som aldrig faldt helt igennem, men heller ikke nåede de skyhøje tinder.Action Bronson – Rapløve var dårlig for nakken