Lummerheden tog ikke toppen af festen på MagicBox torsdag aften, hvor der var godt besøgt på Tinderbox’ elektroniske scene. Faktisk så besøgt, indgangen måtte lukkes midlertidigt. Vi vender første dag med bas.
Aftenen ved friluftsbadet blev startet med en af Bornholms nyeste stoltheder, Pelle Peter Jensen, som spillede publikum varme i samarbejde med – ifølge Pelle Peter – et af dansk elektronisk musiks nye wonderkids, Lou Van. Pelle Peter startede ud med noget dyb bas og stille og roligt tempo, mens den klassiske lyd af en dåse, der bliver åbnet, og en stemme, der siger “LÅGSUS!”, blev mixet hen over musikken. Van fortsatte i den dybe bas med remixes af kendte numre, heriblandt Mario Williams ‘Let Me Love You’ og Zhus ‘Faded. Han spillede også de to store hits fra EDX, som spiller i morgen, ‘Missing’ og ‘Sugar’.
Undervejs truede vejret med små dryp, ligesom den gloende hede fra solen blev dæmpet lidt af et lag skyer. Regnen kom dog aldrig, og den 24-årige, danske Eeb Laurent med det borgerlige navn Ib Jørgensen gik som den næste bag pulten. Han tog os på en rundtur rundt i verden, hvor der blandt publikum også blev danset både salsa og noget, der kunne minde om afrikansk stammedans. Det sidste kvarters tid regnede det, men det stoppede ikke folk fra at kaste med lemmerne, som var der intet i morgen.
Unge Sam Feldt fra Holland byttede plads med Bladtkramer i programmet og spillede derfor også torsdag. Sam er kun 22 og relativt ny i EDM-miljøet, men har med sin tropical house-lyd formået at gøre sig positivt bemærket. Det samme gjorde sig gældende tidligt torsdag aften, da han lagde ud med hittet ‘Show Me Love’ og ellers fortsatte i højt tempo den næste time. Et virvar af hits blev kastet afsted mod det tætpakkede område ved friluftsbadet.
Først nåede jeg at tænke “Åhåh! Sam Feldt har Avicii-syndrom i venstre hånd”. Men det nåede han heldigvis at lægge fra sig ret hurtigt, det der med at kaste med venstre hånd, som havde den st eget liv. Men Avicii bliver hængende i luften, da hans ‘Waiting For Love’ bliver spillet. Det blev taget vældig godt imod af de mange dansede publikummer. Generelt var det lidt en karaokefest – og Sam Feldt selv var forsanger. Mens han mixede og mixede, sang han selv med på de mange sange. Efter en halv times tid gik der 90’er-mode i den med ‘Pump Up The Jam’ og ‘Rhytm Of The Night’. Også gode, “gamle” ‘Lean On’ blev der festet til, mens David Guettas 2007-hit ‘Love Is Gone’ skabte den største sangfest på MagicBox so far.
Afslutningen kom snapt med Justin Timberlakes store sommerhit, ‘Can’t Stop The Feeling’, efterfulgt af ‘You’ve Got The Love’ og 90’er-bangeren ‘This Is How We Do It’. Årets første magiske oplevelse på MagicBox var i hus, og forventningerne til resten af aftenen var høje, høje, høje!
Lost Frequencies har været i rotation mange gange på diverse radiokanaler, men alligevel var det ikke mange, der skulle se den 22-årige belgier spillede ‘Are You With Me’, som er blevet streamet over 300 millioner gange. Og populariteten var ikke til at tage fejl af. Den var så populær, at indgangen til MagicBox måtte lukkes ned midlertidigt blot tyve minutter inde i koncerten. Publikum havde for travlt med at stille sig på bakken lige ved indgangen og ikke rykke helt ind på området, hvilket gjorde, de blokerede for nye gæster. Indgangen var lukket i godt en halv time.
Desværre for de fremmødte var det en rodet affære, hvor der blev kastet rundt med genrer i alle retninger. Der blev lagt ud med Jay-Z og Justin Timberlakes ‘Holy Grail’, efterfulgt af bl.a. Manu Chaus klassiker ‘King Of Bongo’.
Da ‘Jump Around’ med House Of Pain blev spillet, livede publikum, der var blevet dysset lidt ned efter Sam Feldt, op igen. Men det var stadig et underligt, rodet cirkus, som vi blev indviet i. Numrene blev bygget underligt op, fordi originalerne bare blev overtrumfet af et hård beat og et semitrist drop i 90 % af tilfældene.
Zeds Dead kan være ondt og brutalt. Det var det også her. Duoen fra Canada har en forkærlighed for især dubstep, og det kom til syne under deres set. Der blev kastet rundt med arme og ben, også fra undertegnet, der fik svedt igennem i den lumre sommervarme, mens solen sendte sine sidste stråler henover pladsen.
Det var ondt og brutalt. Præcis som håbet. Og det var et langt, langt set. Halvanden times voldsomheder blev sendt mod publikums ører, og man tænkte på én og samme tid “wowowowow!”, “åh nej, ikke mere!” og “det her er det vildeste nogensinde”. For mit vedkommende den perfekte følelse til en EDM-koncert.
Bassjackers havde vi her hos Poplish set frem til. Deres Big Room House-lyd gør, at stort set alle kan være med på legen, fordi det ikke er for vildt, men samtidig er en fest. Men det blev sgu desværre lidt halvtamt efter en vild dag, til trods for den proppede plads, der i den grad lappede det i sig. Måske var det ved at være nok bas for én dag. Eller også var det måske bare svært at komme ned på et ‘blødere’ niveau efter Zed’s Deads vanvittige dubshow?
Dagens optur: Sam Feldt gjorde mig glad helt inde i sjælen. Sommersol og godt humør fra ende til anden. Og masser af bas leveret, som bas skal leveres.
Dagens nedtur: Lost Frequencies leverede bare ikke varen. Det føltes bare forkert.
