12.000 mennesker ventede i spænding på, at bandet Iron Maiden skulle gå på, alt imens en lille teaser med sangen Doctor Doctor blev spillet højt igennem højttalerne. Der var for alvor lagt op til en aften i rockens navn.
Da jeg så, at Bruce Dickinson havde fået kræft i 2015, frygtede jeg, at jeg ikke ville komme til at opleve et af de bands, der har fyldt mest i min barndom live on stage. Men en drengedrøm gik i opfyldelse, for det påvirkede heldigvis ikke bandet, da de gav en fed koncert i ægte Maiden-stil i Boxen.
Iron Maiden startede ud med at vise et lille animeret klip fra en jungle, hvor der dukkede nogle azteker-ruiner frem, alt imens Eddy, deres maskot, pludselig stod i døråbningen og med ét var væk. Kameraet skiftede over til et fly, ikke bare et fly, men selvfølgelig Ed Force One, som har dannet rammen om mange verdensturneer og styres af forsangeren selv. En stor hånd kom op af jorden, og sendte flyet afsted, hvormed koncerten gik i gang med fuld smadder.
Da bandet kom på, lignede de sig selv; der var måske lidt flere rynker, men tøjet og måden, de bevægede sig på på scenen, var den selv samme som før årtusindskiftet. Det var også lækkert at se, at de stadig kørte samme ikoniske stil! Bruce Dickinson sprang rundt på scenen og mellem ruinerne, legede med bamser, en løkke og ”drillede” endda de andre fra bandet ved at pille ved deres instrumenter – han lignede for alvor et barn, der var gået amok i en slikbutik. Og fordi ingen Maiden-aften er en rigtig Maiden-aften uden sætningen ”Scream for me Denmark! ”, blev netop denne sætning skreget til døde adskillelige gange.
Under et nummer lister forsangeren ud, hvorefter alle strengeinstrumenterne får lov til at blive hørt. De spiller i nogle minutter, hvor de laver noget af det fedeste instrumentalmusik, jeg har hørt længe. Det var også fedt at se den måde de smilede på, da de fik lov til at fyre den af.
Gennem hele koncerten havde de skærme og lys, og i baggrunden havde de op til flere kæmpe tæpper med album covers på. Da de skifter bagtæppet til albumbilledet The Trooper, går folk amok og ved, hvad der skal til at ske. Pludselig kommer de velkendte toner fra sangen på, og Bruce Dickinson spæner ud iført uniform og et stort Union Jack. Han løber rundt med det, imens han synger sangen til ende. Tribunerne gyngede med da folk trampede i takt.
Men en aften med Iron Maiden er ikke fuldt ud gennemført uden et live besøg fra maskotten Eddy, og heldigvis træder en ca. 2 meter høj Eddy ud på scenen og fyrer den af med bandet. På et tidspunkt rev Bruce Dickinson hjertet ud af ham, og blodet sprøjtede ud på scenen, hvorpå bandets forsanger kastede hjertet ud til publikum. Det var dog ikke det eneste besøg fra Eddy, for i baggrunden dukkede han pludselig op i et kæmpe format, som skyggede for det store baggrundstæppe.
Desværre var der i løbet af aftenen lidt problemer med lyden. Det var forstyrrende, at lyden forsvandt, når sangene nåede de høje toner. Det var ikke et konstant problem, men det var der ofte nok til at være irriterende.
Aftenen sluttede af med sangen Wasted Years, hvor de lige gav den det sidste; og Bruce Dickinson kunne ikke dy sig og drillede en af deres guitarister, Adrian Smith ved at hive hans mikrofon frem og tilbage. Det virkede heldigvis til at guitaristen var med på det. Hele bandet virkede i det hele taget som nogle store legebørn på scenen. Det lykkedes da også Janick Gers at kaste sin guitar rundt og oven i købet flere meter op i luften op til flere gange; og det hele gjorde det bare lidt sjovere og lækkert at se på, og det blev en vellykket aften i selskab med bandet Iron Maiden.
Se resten af Lasse Lagonis superfede billeder HER
Følg Poplish på Facebook HER
