Kvartetten Wolf Parade var taget hele vejen fra Montreal mod NorthSide, da de lørdag aften sørgede de for, at tiden forløb en anelse hurtigere end det burde. De satte et helt unikt tempo med deres støjende rockmusik. Du kender måske ikke de unge mænd fra Montreal, men det burde du. Hvorfor vidste de lørdag aften kl. 19:00 på P6 Beat Scenen.
Carsten Holms (conferencier ved P6 Beat Scenen og radiovært på selvsamme kanal, red.) stemme havde knap runget ud af højtalerne, før Dante DeCaro på guitar havde slået første tone an. Det larmede, men på den gode måde.
Wolf Parade består af de fire herrer: Spencer Krug, Dan Boeckner, Arlen Thompson og Dante DeCaro, der foruden at være medlemmer af paraden af ulve, også tidligere har lavet musik – både med og uden de andre bandmedlemmer. De startede deres eventyr i 2003, men valgte i 2010 at stoppe på ubestemt tid.
Det var derfor en ret ventet koncert, de lørdag aften fremførte på P6 Beat Scenen.
Fra første strofe stod det klart, at Wolf Parade ved, hvad de laver. Musikken støjede, larmede, men på den der måde, hvor man alligevel kan svaje og nynne med på melodierne. Det var den gode form for støjrock de præsenterede. Vi fik da også alle de bedste sange fra deres tre første albums: “Apologies to the Queen Mary” (2005), “At Mount Zoomer” (2008) og “Expo 86” (2010).
Det ville dog have været et stort plus, hvis de to sangere, Spencer Krug og Dan Boeckner, havde skruet en anelse mere op for deres mikrofon. Deres stemmer forsvandt lige så stille bag trommernes brag og synthesizerens legesyge lyde.
Ligesom koncerten startede ud som en smule banalt. Det var en fornuftig start. En fornuftig koncert. Et fornuftigt band med et fornuftigt musikrepetoire. Canadieren kom dog bare aldrig helt ud over scenekanten og nåede aldrig rigtig at mærke publikums pulserende bevægelser. Det blev en anelse anonymt efterhånden som minutterne gik.
Minutterne gik dog aldeles hurtigt, og da bandet efter en time gik af scenen igen, havde man alligevel lyst til at høre lidt mere. Lige smage en anelse mere. Som at få af vide, at man kun må få et enkelt stykke slik inden sengetid, men hvor man bare gerne vil smage et enkelt stykke mere. Lige en smule mere, fordi man kom til at fravælge sit yndlingsstykke.
Der er ikke andre muligheder nu, end at erhverve sig deres albums – eller den nye EP, som bandet udgav i maj. Fra denne fik vi også sangen “C’est La Vie Way”, der som bandet fortalte, aldrig var blevet spillet i Danmark før. Denne sang er samtidig et tydeligt bevis på, at Wolf Parade er tilbage og formår at udfylde et hul, som vi ikke helt vidste, var tomt.
Det var et udemærket produkt af de fire musikeres kunnen, men mere var det heller ikke. En udemærket og fornuftig oplevelse, men hvor man sidder tilbage med følelsen af, at bandet har kompetence til at kunne så meget mere, end de viste NorthSide i aften.
Se resten af billederne HER
