Han taler gadens sprog og rapper om det hårde liv. De unge mennesker holder teenage-abefest til hans beats og lyrik. Gilli kom, så og sejrede – det krævede blot, at han dukkede op.
Soundvenue har i nyeste magasin kåret ham til den nye hip-hop generations håb og darling i en stort opslået interview. Han anslås for at være et af de største, danske talenter nogensinde i dansk rap. Men Gilli er ikke interesseret i fame og vil ikke være kongen af dansk hip-hop. Han vil bare gerne lave musik til gaden og optræde med det.
Og optræde gjorde han således sent torsdag nat på Jellings første dag. Allerede en halv time før showstart var teltet fyldt fra forreste række og ned til teknikpulten. Det sidste kvarter før showstart kom der konstant unge mennesker løbende fra alle sider ind under teltdugene. Flere af dem var næsten hysterisk oppe at køre, da de løb råbende, syngende og dansende forbi mig og ind i mellem menneskemængden.
To minutter i tolv kommer DJ’en og et par unge gutter på scenen. Klokken midnat præcist kommer Gilli ind til tonerne af sit første store hit, “Knokler Hårdt”. Hans stemme går ikke særlig klart igennem, men det er ligemeget, for alle blandt publikum kan teksten og synger og hopper, som gjaldt det deres liv.
Gilli er næsten blevet en mytologisk person i dansk hip-hop. Hypen er på niveau med Kidd tilbage i 2011, og ivrigheden blandt publikummerne på Jelling giver indre billeder af KB Hallen i midt-tresserne, da fire unge Liverpool-drenge kom forbi og spillede rockmusik. Hvor Suspekt rykkede grænser med deres grænsesøgende tekster og tunge, melankolske univers, bevæger Gilli sig også i en verden, hvor dansk rap ikke rigtigt har været før. Teksterne handler om det hårde liv på gaderne ude i Københavns ydrekommuner; penge, pistoler, politihad og sammenhold med brødrene. Et univers, som også Kesi og Ukendt Kunstner slår sine folder i. Og denne her nye bølge har fået musikbranchen, anmeldere og især ungdommen med på bølgen. De her drenge bliver bagrundsmusikken til minderne om denne her generations ungdom.
Og her står han. Ham, der ifølge Soundvenue er tronarvingen. Han står sammen med sine drenge på scenen og ser ud over de mange mennesker, som i flotte shotsbranderter sammen med efterskolevennerne synger om at miste en kær til en kniv eller pistol. Han siger, det sker, fordi der er folk, der tror, de er Gud, og skal bestemme, hvornår nogen skal dø. Det var nemt at mærke, at den unge Vestegnsknægt havde noget på hjerte. Det var til gengæld også nemt at se, at publikum var i en tilstand, hvor det ikke var tid til alvorsord. De ville danse og synge med til “Orale”. Og det gjorde de i den grad, da Gilli fyrede op for sit kæmpehit fra sidste år. Den rungende bas blev akkompagneret af flere tusinde brøl.
Det hele mindede meget godt om dengang, Kidd havde sit sejrstogt gennem hele landet i 2011. Hans hype var så stor, at det nærmede sig hysteri. Det føles på samme måde med Gilli, men omvendt kan man mærke, at han gerne vil gøre det ordentligt og levere noget materiale, som man faktisk kan lære noget af. At man skal have sine brødres ryg og ikke stole på politiet.
“Husk at drikke vand”, “Opfør jer ordentligt” og “Bliv i skolen”, sagde han flere gange undervejs. Han var kun interesseret i, at det gik godt – både nu og fremtidig for den danske fremtid, som han deler bajere med her og nu.
Desværre var det bare ikke en særlig stærk performance. Vokalen var ikke vanvittigt imponerende. Aftenens bedste øjeblik kom, da han spillede sin endnu ikke udgivede sang, han har lavet i samarbejde med Kesi, “Adios”. Et utroligt catchy nummer, som med garanti også skal blive et stort hit. Det meste af teksten foregik på en god blanding og dansk og spansk, og publikum slugte råt, at de var nogen af de første til høre denne her banger.
På scenen var der konstant et sted mellem to og seks mennesker. Det er også rigtig fedt, hvis det giver en merværdi til showet. Men det var for det meste bare et par homies, der trissede rundt ude i siden og skulle se showet fra den allerbedste plads. Hele set-uppet og udførelsen af setlisten mindede om en undergrundskoncert, der kunne være foregået på et lille spillested i Københavns Nordvest-kvarter.
Det er et helt studie i gruppedynamik og ungdomskultur at se de unge mennesker stå og æde koncerten råt. Faktum er blot, at selvom koncerten ikke var imponerende, så har Soundvenue ret. Gilli er dansk hip-hops tronarving. Det mener folket og de kloge musiktyper. Nu skal han bare til at steppe op og vise, at han kan levere en liveperformance på et niveau, der er en konge værdig.
Se Lasse Lagonis galleri fra koncerten HER
