Internettet eksploderede, da Beyoncés nye projekt ‘Lemonade’ løb over skærmen på amerikansk HBO i lørdags. Det ‘visuelle album’, som det bliver solgt som, omhandler sorg og smerte, der primært adresserer Jay-Zs utroskab. Poplish har set filmen og hørt albummet. Her er vores analyse.
Rygterne har i årevis svirret om Jay-Zs utroskab – og let’s face it, hvis Beyoncés mand er hende utro, så er vi allesammen på røven, ikke? Ikke engang et døgn efter, ‘Lemonade’ havde premiere på amerikansk TV, valgte en kvinde at begå selvmord – for hvis powerparrets kærlighed ikke kan klare alt, hvad er livet så værd at leve? Spøg til side. Det var vidst bare en troll. Men stadigvæk…
Det er en pretty fucking big deal, når Beyoncé vælger at “tale” åbent om problemerne i parforholdet, og hvordan parret vælger at blive sammen og lime stykkerne sammen i fællesskab. The Carter Couple begyndte at date for godt 16 år siden, og rygterne om utroskab eksploderede i den grad, da Beyoncés søster, Solange, valgte at give den stakkels Shawn Carter en ordentlig sviner og et par håndflade i en elevator tilbage i 2014.
Flere Hollywood-sladdersider har i mange år haft EXCLUSIVE(!!) historier uden kilder om trust issues fra Fru Carters side, ligesom sladderbiksen TMZ har videoer fra 2014, hvor Beyoncé under performance af nummeret Resentment, der handler om løgn og utroskab, rettede i teksterne.
“Been ridin’ with you for six years” blev lavet om til 12 år. Det passede på daværende tidspunkt med, hvor mange år de var et officielt par. “Like I couldn’t do it for you like your mistress could” blev samtidig rettet til “Like I couldn’t do it for you like that wack bitch could.”
Verbale passive lussinger er flere gange blevet lækket til medierne af B og hendes kilder, der fodrer sladdermaskinerne med guf. Men samtidig har vi haft den evige forestilling om, at popmusikkens powerpar nummer ét alligevel levede det perfekte liv sammen. Nu viser det sig, at vi er blevet klogere.
Filmen Lemonade er bygget op som en visuel fortælling af albummet, som starter ud med Beyoncés første frygt for utroskab, hen over vreden og aggressionen, til at lære sandheden at kende, for afslutningsvist at handle om at tilgive. Filmen slutter til hjemmevideobilleder af lille Blue Ivy Carters fødselsdag i mors og fars arme med monsterhittet Formation i en instrumental version sammen med rulleteksterne.
Som sædvanlig var skidtet kun at opstøve på Tidal, hvor vi altså loggede ind, satte os til rette og begyndte at se det her ret hypede stykke videokunst. De første mange minutter var der stilhed fra vores begges side, mens vi sad og prøvede at finde hoved og hale i, hvad det egentlig var for noget, vi skulle se. En ordentlig omgang krydsklipning mellem mørke korridorer, Beyoncé på en kornmark, dyb og dyster underlægningsmusik og en række kryptiske sætninger som voice-over af Queen B.
Men visse sætninger står ud fra mængden, og man er på ingen mulig måde i tvivl om, at der er noget galt i Carter-hjemlmet:
“I tried to make a home outta you”, starter popdivaen ud og fortsætter med udtryk som “If you try this again, you will loose your wife”. Queen B har uden tvivl noget på hjerte – og er meget utilfreds med ægteskabets tilstand.
Der bliver også trukket referencer til Knowles Carters far, f.eks. da hun siger “You remind me of my father, a magician. Able to exist in two places at once”. Det har ikke været en hemmelighed, at Beyoncés forhold til far Matthew blev besværliggjort af hans medvirken i hendes professionelle karriere. Derfor cuttede Knowles Carter også alt professionelt kontakt til sin far tilbage i 2011. En two-facet-hed, som hun altså har kunne genkende i sin ægtemands ageren i hjemmet. Vi tænker samtidig, om dette kan være en hentydning til at Jay-Z har været til stede i to forhold samtidig?
Tidal har i pressemeddelelsen kaldt albummet “A conceptual project based on every woman’s journey of self knowledge and healing.” Og på sædvanlig vis dufter en række af numrene også af, at selvom Beyoncé er såret og prøver at finde fodfæste i sine følelser, så gør hun det med oprejst pande og tilpas meget swag, som den diva hun er!
Beyoncé har altid været god til at udstråle “girl power” – både som solist og i Destinys Child. Hun har dog på det seneste kørt “girl power” over i “black girl power”, som hun startede, da hun i februar spillede til Super Bowl 50 Halftime Show, hvor hun troppede op med noget, der lignede patroner rundt om halsen, men Formation var ikke nok i sig selv. I den timelange video citeres ingen ringere end Malcolm X, der i 1960’erne var det helt store forbillede for de sortes rettigheder:
“The most disrespected person in America is the black woman.
The most unprotected person in America is the black woman.
The most neglected person in America is the black woman.”
Disrespected? Unprotected? Neglected? Klippet fra en af Malcolm Xs mest mindeværdige taler bliver spillet under sangen “Don’t Hurt Yourself”. Vi forsøgte at samle alle henvisninger til 60’ernes borgerrettighedskampe, men der er så mange, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre på en enkelt aften.
Den første halvdel af det visuelle mesterværk cirkulerer om sorg og smerte – både ifht. den formodede affære, som Beyoncés mand har haft, men også om den generelle behandling af den sorte race i USA. Dette understreges endnu mere, da Trayvon Martin og Mike Browns mødre bliver portrætteret. Det er altså ikke kun Beyoncé, der er blevet behandlet respektløst, men generelt hele den sorte befolkning i USA.
Et af de allervigtigste spørgsmål, som står tilbage efter gennemgangen af sangteksterne er: Hvem er “Becky with the good hair”, som B synger om på albummets fjerde sang, “Sorry”.
Tilsyneladende er det Rachel Roy, som flere gange er blevet kædet sammen som en af Jay-Zs elskerinder. Og tidligt søndag morgen – amerikansk tid – postede hun også et billede på Instagram med følgende caption: “Good hair don’t care, but we will take good lighting, for selfies, or self truths, always. live in the light #nodramaqueens.” Shots fired!
“Light” bliver også nævnt, da Beys stemme kører som en voice-over i filmen: “I think of lovers as trees… growing to and from one another.. searching for the same light.”
Rachel Roy søger altså lyset. Gerne i selskab med mr. Carter. Vi er ikke tilfredse.
Vi kan i den grad høre følelserne, når B folder stemmen ud i den storslåede ballade Sandcastles. På et tidspunkt måtte vi begge måbe, da vi på indspilningen kunne høre hendes stemme knække, mens hun synger:
“Dishes smashed on my counter from our last encounter,
Pictures snatched out the frame,
Bitch, I scratched out your name and your face,
What is it about you that I can’t erase, baby?”
Her er vi ved point of no return. Der skal træffes det klassiske kærlighedsvalg: Should I stay or should I go? Fru Carter vælger så at blive, kan vi forstå på næste – meget korte – nummer, Forward, hvor James Blake er med på vokal. Imens sangen høres i baggrunden, kører der endnu en voice over: “If we’re gonna heal, let it be glorius.”
Derefter bliver der i nummeret “Freedom” sunget: “Hey! Imma keep running, ‘cause a winner don’t quit on themselves.” Et nummer, der garanteret bliver et anthem for afroamerikanere i hele USA.
Vi tvivler ikke på, at Jay-Z i den grad har jokket i spinaten, hvis ikke Lemonade er en endnu større løgn end ‘Single Ladies’. Det er selvfølgelig helt cool, at kunstnere laver musik, som ikke afspejler deres eget liv 100 %, og det er en smule morsomt, at en kvinde i et fasttømret forhold leverer det største single anthem i årtier.
Hvis Lemonade lyttes fra start til slut – uden video – er der ingen tvivl om, at Beyoncé har formået at lave endnu et mesterværk. Lemonade indeholder elementer fra countrymusikken, hiphop-genren, rockede toner fra den evigt fantastiske Jack White, lidt melodisk indiehygge fra James Blake og bestemte beats fra Diplo – der i en update i går aftes (dansk tid) fortalte, at han har måttet holde samarbejdet med popdivaen hemmeligt i “like a year”. Derudover skriver han, at han synger baggrundsvokaler på nummeret All Night.
Lemonade indeholder hit efter hit – så mange hit, at vi nu har betalt for Tidal for at kunne lytte albummet til døde; eller indtil Queen B smider sit næste surprise album.
Der er ikke (!) ét eneste dårligt nummer på albummet. Det består af alt fra slagkraftige svinere til bastante ballader.
Men hvorfor hedder albummet så Lemonade? Forklaringen ligger i en endnu en genistreg fra dronningen. Du kender ordsproget, “When life gives you lemons, make lemonade,” og dette citerer Beyoncé i den visuelle del af albummet.
“I had my ups and downs, but I always find the inner strength to cool myself off. I was served lemons, but I made lemonade.”
Albummet kan derfor ses som værende Beys måde at håndtere den hårde periode, hun eftersigende har haft på det seneste. En citron blev givet til hende i form af mr. Carters utroskab – og ud af dette kom en af årets bedste plader.
Der har endnu ikke været nogen rygter om en skilsmisse-erklæring – selvom det ville have været en absolut episk måde at underbygge rygterne om utroskab. Vi er stærke tilhængere af den triste historie om et ægteskab og en kærlighed, der har lidt under store karrierer og travle hverdage, men hvor begge parter ikke har lyst til at give op uden en kamp. Albummet vil dog til evig tid stå som et bevis på, at Shawn Carter har lavet en kæmpe fejl; en evig verbal sviner.
… Én ting er der i hvert fald at sige: Jay-Z har 99 problemer, og Beyoncé er ét.
Hos Poplish sidder vi tilbage med en klar holdning: Livet er ikke lutter idyl hos mr. og mrs. Carter, men som alle stærke kvinder, har Beyoncé rejst sig igen og står nu stærkere end nogensinde. Lemonade er perfekt balanceret mellem de sure citroner og det søde sukker. Et mesterværk ud over al forventning.
We salute you, Bey!
