Legende popmelodier og synthflader med tyngde

Diamond har i dag udgivet singlen ‘You Should Come Around’, der handler om at give sig hen til de store drømme i stedet for det, andre mener man burde gøre. 
Diamond er et popband, der rummer en masse modsætninger; melankolien overfor håbet, det inderlige overfor det storladne og eftertænksomheden overfor letsindigheden. Balancen mellem polerne kommer til udtryk i musikken, hvor iørefaldende popmelodier, powerbeats og drømmende synthflader regerer.
‘You Should Come Around’ tager lytteren med ind i et univers, hvor de helt store drømme findes og intet kan stå i vejen for at nå dem. Beatet understreger en underspillet coolness, mens resten af lydbilledet byder på en energisk storladenhed.
Bandet består af sanger og sangskriver Torben Vestergaard, trommeslager Christian Jespersen, guitarist Allan Vestergaard og Jacob Klitgaard på bas/synth. De er alle fire erfarne musikere og har sammen fundet frem til en passion for en storladen, 80’er-inspireret powerpop, der tør tage fat i emner der spænder fra usikker kærlighed til overdreven selvtillid. Singlen er produceret af Rune Borup (tidl. Vinnie Who, Choir of Young Believers, I Got You On Tape m.fl.).
Lad Diamond invitere dig op til dans, store drømme og kærligheden til popmusikkens storhed.

Se også

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...

Aura Dione kæmpede bravt – men blev svigtet af lyden på Jelling

Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her