Mammut Is In Love – Minimalistisk mammutpop

I dag udkommer debutalbummet Blossoming in Blue Skies af Mammut Is In Love, som er produceret af Brian Batz.

I flere år har Mammut Is In Love forsøgt at finpudse sin lyd uden at få udsendt et album. Bandet er anført af danske Linda Christine Drejer Bonde, som nu, efter mange rejser med musikken som attraktion, har fundet den lyd, hun og bandet gerne vil dele med verden. Selv kalder de det

”Mammut-Pop”.

Ikke ligefrem den mest udbredte eller kendte musikgenre, men omvendt er der heller ikke ret mange, der lyder helt som Mammut Is In Love. Det høres klart på hele Blossoming in Blue Skies, hvor forsangerens særlige vokal er helt i forgrunden og langt det mest kendetegnende. I produktionen er der også lagt størst vægt på vokalen, som med sine mange lag ofte udgør majoriteten af lydbilledet. Instrumenterne er derimod minimalistiske og optræder til tider næsten ikke. Man skal lede langt efter larmende trommer på pladen, der med få og enkle instrumenter underbygger Drejer Bondes drømmende tekster.

Helt sådan forholder det sig dog ikke på hele pladen, hvor især titelnummeret momentvist lader den unikke vokal fortone sig i det fjerne, for at instrumenterne bedre kan komme til deres ret. Derudover er ”Only for a Little While” et eksempel på et (for Mammut Is In Love) bombastisk nummer, hvor mere fyldig vokal og mere markant brug af trommer skaber en større lyd.

For at skabe afveksling fra den markante kvindelige vokal er der også blevet hevet mandlige gæster ind på to af numrene. ”We’re Coming On” har fornemt besøg af Casper Clausen fra Efterklang, mens New York-musikeren Ben Schapiro hjælper til på ”I Imagine Here I Say”. Førstnævnte har en udpræget minimalistisk lyd, mens sidstnævnte har en mere elektronisk klang, der henleder tankerne på (den ganske vist usammenligneligt geniale) St. Vincent. Der er på ingen af numrene tale om duetter, så det er stadig den særlige vokal kendetegnende for bandets ”Mammut-Pop”, der dominerer. Dog er den mandlige vokal med til at skabe lidt dynamik, ikke bare på de to specifikke numre men generelt på hele pladen.

”World Universe” er et nummer, der fint indrammer det udtryk og den lyd, som Mammut Is In Love gerne vil kreere. Titlen tegner et fint billede af det ”verdensunivers”, som Drejer Bondes sagte vokal via en magisk rejse tager lytteren med på. Det er en rejse, og en plade, som man skal nyde, og som man skal tage sig tid til. En mammut er ikke et lynhurtigt dyr, og sådan er Blossoming in Blue Skies heller ikke. Der er ikke nogen store radiohits at finde på pladen, som vil sætte gang i dansegulvet, men i stedet disker Mammut Is In Love på deres debutalbum op med afdæmpet og rolig pop, der er behagelig for øregangene.

Støt kunstneren og køb albummet her: HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Christoffer Fischer
Christoffer Fischer
Egentlig mest en filmnørd, men dog også musikelsker med hang til især rock, gerne af ældre dato, men også elektronisk musik og hiphop sniger sig ind i mine øregange.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Blossoming in Blue Skies er umiskendeligt en plade af Mammut Is In Love uden at blive ensformig, og pladen egner sig særligt godt til at sætte på for at drømme sig langt væk på en regnvejrsdag.Mammut Is In Love – Minimalistisk mammutpop