Florence + The Machine – Løvemor fik følelserne i fuldt flor

Det var magisk, da Florence bragede igennem på Orange Scene og forlangte frigjorthed og følelsesudbrud.

Helt i hvidt, med udsyn til helt naturlige brystvorter, fik Florence Welsh overbevist os alle om, at vi skal være frie og føle kærligheden. Hun fortæller os, at vi skal være ægte. På den mest storladne og magiske måde, jeg længe har set.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med indierockbandet Florence + The Machine tilbage i 2009, da en coverversion af Candi Statons storhit You Got The Love fra 1966, satte Florence And The Machine på verdenskortet for alvor. Sangen er kendt fra tv-serien Sex and The City, men den serie og de kvinder står i skarp kontrast til det budskab Florence fortæller. For der er altså ikke noget pigefnidder her foran Orange Scene. Florence Welch har fundet kærligheden, og den kommer indefra.

Sangene fra bandets debutalbum Lungs fra 2009, Ceremonials fra 2011 og det nyeste skud på stammen How big, How blue, How Beautiful , deres tredje album, der udkom i 2014, var episk at høre foran Orange Scene. Det var mildt sagt en magisk sangerinde, hvis røde hår strålede om kap med solen og publikum var som tryllebundet af hendes cool tilbagelænethed, blandet med en råstyrke og vilje, der er en løvinde værdig.

’Sig, i elsker dem’

Da hittet Rabbit Heart blæser ud over plænen kan jeg pludselig mærke, at den her koncert vil virkelig noget. Og den gør noget ved folk. Til højre for mig står et par og krammer og kigger hinanden dybt i øjnene imens Florence Welch siger, at hvis man har nogen, man elsker, så skal man fortælle dem det nu. Og det gjorde vi. For det føltes pludselig som det vigtigste i hele verden, når man kigger op på Florence Welchs stålsatte og komplet rolige blik, der overbeviser dig om, at kærligheden og friheden er det vigtigste i dit liv, og den skal man ikke gå på kompromis med. Der skulle jeg lige synke en ekstra gang for ikke at knibe en glædeståre.

Vandt alle hjerter

Florence synger og danser præcis som det passer hende. Hun er fri og hun er ægte. Det er som om at hun har gennemskuet at al det falske og uægte, der forvirrer os i verden ikke er den rigtige vej. Hun tager os i hånden og fortæller os, at vi hele tiden har haft ret. Vi skal bare stole på os selv.

Hvis nogen skulle være i tvivl om hun virkelig mener, hvad hun synger, så er det heller ikke noget problem. En mørkhåret fyr får sit livs oplevelse, da løvinden Florence løber ned til publikum og holder fast i den smukkke, ung fyrs ansigt. Imens hun stirrer ham dybt og intenst i øjnene, pande mod pande, synger hun om kærlighed og om at at tro på den. Den unge fyr er i ekstase og publikum er ellevilde over Florence, der lige har scoret en ung fyr på under et minut, bare ved at tro på sig selv og vise det. Dér vandt hun alle hjerter foran Orange. Folk grinede og klappede da hun scorede og det var egentlig vores allesammens scoring. Publikum formede hænderne som hjerter og på den måde fik Florence kærligheden tilbage tifold.

Se galleriet fra koncerten HER

Florence + The Machine, Roskilde Festival 2015, RF15, Orange Scene
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Florence And The Machine har fortjent fem hjerter. Fordi Florence Welch fik os til at tro på frihed og fred. Hun synger ikke bare. Hun viser hvordan man gør, som en ægte løvemor.Florence + The Machine - Løvemor fik følelserne i fuldt flor