ILoveMakonnen – Atlanta-stjerne satte ild til Apollo

Straight outta Atlanta til et turned up Apollo. ILoveMakonnen ramte den lige i røven ved sin første koncert på dansk jord.

Det 26-årige stjerneskud brød for alvor igennem med monsterhittet ‘Tuesday’, som er blevet lavet som remix med Drake som featuring. Og det var både den og nummeret ‘Don’t Sell Molly No More’, som de – for det meste – unge mennesker gik helt bonkers til. Derfor fik vi også æren af at høre begge numre hele to gange.

Udover den selvbetitlede EP fra sidste år med syv tracks på, kom ILoveMakonnen til landet med en hel flokfuld mixtapes i bagagen. Derfor var der adeles mange numre, som skulle fyres af, hvilket betød, at der for det meste aldrig blev spillet noget til ende.

Men det var i og for sig intet problem, for det handlede mest om at få folk med og holde en kæmpe fest. Og det formåede Makonnen og hans DJ, som spillede i ti minutters tid inden rapperen gik på scenen. Her blev alle tidens og datidens største hip-hop-bangers fyret af. Folk elskede det.

De fleste af teksterne har de klassiske temaer fra hip-hoppens verden: Money, weed, bitches. Men en stor del af numrene havde også fokus på de nye moves, der for tiden dukker op overalt og går viralt. Vi har set det med dougie og the whip, og nu skal wrist og flip med på listen ifølge Georgia-drengen, der gjorde sit for at lære det festglade festivalfolk, hvordan moderne dans i dag ser ud.

Det var en fin debut, især taget i betragtning, at det er svært at få publikum med, når man er ny og kun har få numre, som folk kender. ILoveMakonnen skal nok blive til noget stort.

Se alle billederne fra koncerten HER.

ILoveMakonnen, Roskilde Festival 2015, RF15, Apollo
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Der var høj energi og højt niveau. Jeg glæder mig allerede til næste gang, den unge rapper kommer forbi og skaber en endnu større fest.ILoveMakonnen - Atlanta-stjerne satte ild til Apollo