Ukendt Kunstner + S!VAS – Talent for tomme hoveder

Mens VEGA var proppet med svedende, liderlige teenagere, lugtende af tjald og klar til at feste, så manglende der vist en voksen til lige at sørge for formalia. Som for eksempel småting som lyden.

Ukendt Kunstner og S!VAS laver masser af fed musik, men fordi det er så bastungt, så druknede aspekterne fra de raffinerede, elektroniske beats i fornemmelsen af en klassisk, sprængt bilhøjtaler efter nogen har skruet for højt op for bassen.

Selvom undertegnede kun er 22 år i skrivende stund, så var det nemt at mærke, at det var for gammelt til aftenens koncert. S!VAS og Ukendt Kunstner har tidligere lavet sodavandskoncerter til børn under 18, og at dømme efter de mange mindreårige med små, 33-kroners fadøl i hånden, så var det måske en idé at fastholde det koncept.

Samtidig var det hårdt at høre to tøser diskutere med en vagt om, hvorfor de skulle flytte sig fra brandvejen, fordi “så kan vi jo ikke se noget.”

Den første del af koncerten foregik kun med Ukendt Kunstner. Og bevares, de laver skønne radiohits, men de manglede kanten fra S!VAS’ dybe stemme og vilde beats. Folk var utroligt stillestående. Måske fordi antallet af sniksnakke og videoer, der skulle optages under numrene, var på max.

Udsolgt tourstart

Selvom aftenens scene og sal hedder Store VEGA, så var det en proppet affære. Der var udsolgt, hvorfor det også var svært at finde et sted med udsyn.

Det til trods var stemningen høj under den klassiske “Har I det godt”-udveksling. Kunstnerne trykkede på de rigtige knapper for at få publikum i gang, men for undertegnede var det en tynd affære.

Samtidig kan der lige lyde en salut til VEGAs smarte forretningsfidus. Grundet brandsikkerhed skal man aflevere sit overtøj i garderoben på bekostning af en tyver. En tyver, man skal hæve i baren – og selvfølgelig skal man købe noget, for at kunne hæve.
Ikke at det er en nyhed, men det er træls og frustrerende alligevel, at garderobepigerne og bartøserne tager dig i røven på én gang.

Den store hujen ved hver start på sangene bliver afløst af en stor form for fesenhed, der lugter lidt af en konsensus om, at man kun kom for at høre de store hits.

Og når de så kommer, så er det en konkurrence i at kunne rappe versene med samme livlighed som dem på scenen.

Jeg regnede ærligt talt med noget andet. Specielt på grund af kunstnernes engagement på scenen, der bare desværre ikke blevet spejlet i børnene, der stod og kiggede på dem.

Og det er jo forfærdeligt at sidde sådan her, når man hører nogle af landets største talenter fortælle om nutidens ungdomsoprør og de problematikker, som man tumler med i dagens Danmark. Den ærlige vurdering er desværre bare, at ingen fatter den dybere mening.

S!VAS trak koncerten op

Da S!VAS kom på sammen med det tunge og det festlige, så vågnede både sal og vedkommende.

Det hjalp gevaldigt meget, til trods for at VEGA stadig ikke kan tåle alt det bas. Men det var rart at se børnene vågne op. Det er jo i bund og grund det tætteste, de er kommet på et rave, og det er lidt sødt at tænke på.

I samme moment skal der lyde et kæmpe ‘skud ud’ til den rigtige voksne på første række, der gav den ægte meget gas, som han ragede op over de andre og hoppede, som gjaldt det hans liv.

I løbet af koncerten huskede jeg tilbage på, da jeg som 15-årig var alene til L.O.C.-koncert – sjovt nok i Store VEGA – og drak shots med de unge drenge.

Og derfor var det også med smil, at jeg så de små forelskede smil og masser af kys rundt blandt publikummerne. Det her er soundtracket til deres ungdom. Og de vil med garanti mindes denne aften bedre end mig.

Men denne aften vil blive kendt som aftenen, hvor kun én mand hoppede.

 

Se hele Daniel Nielsens galleri fra koncerten HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

I løbet af koncerten huskede jeg tilbage på, da jeg som 15-årig var alene til L.O.C.-koncert - sjovt nok i Store VEGA - og drak shots med de unge drenge. Og derfor var det også med smil, at jeg så de små forelskede smil og masser af kys rundt blandt publikummerne. Det her er soundtracket til deres ungdom. Og de vil med garanti mindes denne aften bedre end mig. Men denne aften vil blive kendt som aftenen, hvor kun én mand hoppede.Ukendt Kunstner + S!VAS - Talent for tomme hoveder