Calvin Harris – Mere varieret bliver det ikke

Godt nok er skotske Adam Wiles kun 30 år gammel og har et navn der ikke giver genlyd hos ret mange mennesker. Men når man så i stedet nævner hans kunstnernavn Calvin Harris, ja så ved alle hvem han er og hvilken KÆMPE bølge af succes som han har reddet på siden hans debutalbum i 2007.

Nu er han så klar med det fjerde af slagsen i form af Motion, der skal forsætte successen efter det prisvindende 18 Months fra 2012. Og lad os sige det som det er; Det er et af de mest varierede af slagsen, som man kommer til at støde ind i, i år.

Med en liste af featurings, der breder sig fra Big Sean over Gwen Stefani til Ummet Ozcan og John Newman så er der en meget stor chance for, at der som minimum er ét nummer man vil kunne lide.

Motion tilbyder både helt stille sange med kun meget få elektroniske elementer som Ecstacy, og hårdtslående house-tracks, der kan få enhver bashøjtaler til at ryste af skræk, som It Was You.

Det klart bedste nummer på pladen er dog Outside. Et nummer der bliver gæstet af Ellie Goulding og hun pryder det med sin skønne lyse vokal – og den blonde sangerinde fuldender et nummer, hvor det vokale og instrumentale simpelthen går op i en højere enhed.

Der er kun ganske få tidspunkter hvor manden, der som den første brite ramte 1 milliard afspilninger på Spotify, kan klandres for sløseri. Et af disse er dog en stor en af slagsen med Slow Acid. Det er kedeligt, intetsigende og Calvin Harris kunne lige så godt have ændret tracklisten fra 15 til 14 numre.

Men udover det, er der som sagt ganske få fingre at sætte på Motion og hans popularitet bliver helt sikkert ikke mindre med dette nye album.

Trackliste:
01. Faith
02. Under Control (feat. Hurts)
03. Blame (feat. John Newman)
04. Love Now (feat. All About She)
05. Slow Acid
06. Outside (feat. Ellie Goulding)
07. It Was You (with Firebeatz)
08. Summer
09. Overdrive (with Ummet Ozcan)
10. Ecstacy (feat. Hurts)
11. Pray To God (feat. HAIM)
12. Open Wide (feat. Big Sean)
13. Together (feat. Gwen Stefani)
14. Burnin (with R3hab)
15. Dollar Signs (feat. Tinashe)

http://alternativecd.blogspot.com

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Godt nok er skotske Adam Wiles kun 30 år gammel og har et navn der ikke giver genlyd hos ret mange mennesker. Men når man så i stedet nævner hans kunstnernavn Calvin Harris, ja så ved alle hvem han er og hvilken KÆMPE bølge...Calvin Harris - Mere varieret bliver det ikke