Scarlet Pleasure – Bløde sexede retrotoner

Tilbage i vinter udgav trioen nummeret Windy som blev Ugens Uundgåelige på P3. Sangen blev fulgt op med Under The Palmtrees hvor Scarlet Pleasure tog os med til varmere himmelstrøg. Numrene osede af synth og sexuelle undertoner. Ikke underligt er deres fanskare vokset betydeligt i løbet af 2014, som sommeren skred frem.

Cocktailen

Scarlet Pleasures nye EP fortsætter hvor de to forudgående singler slap. Der er ingen tvivl om at dette unge band har sin helt egen lyd om end inspirationslisten er lang. Trioen har tidligere fortalt at ikoniske Michael Jackson er en stor inspirationskilde. Lyden på EPen bærer dog præg af både RnB og der er en skøn international 80/90er klang. Produceret på fornem vis af David Mørup og mixet af Sune Rask, står Scarlet Pleasure med en sand lækkerbisken af en cocktail. Jeg kan nævne et væld af kunstnere som glimter i det fjerne. Mine tanker falder på Usher, Bone Thugs N Harmony, Rick Astley og Craig David. Våget sammenblanding – ja sgu! Men det virker!

Nummeret The Strip er en hyldest til den legendariske boulevard af samme navn i Las Vegas. Der er forestillinger om neonlys, stripklubber og casinofacader sangen igennem. Teksten ”I´ll take you to the moon, so go get your gravity boots” siger ganske godt i er Vegas, baby. Alt er muligt. De følsomme gloser gentager sig på nummeret Caramel med rimet, ”you are the caramel you are my sugar cane, you are the caramel floating in my veins”. Emils lyse vokal fungerer godt på disse numre og jeg er begejstret for hele pladen med undtagelse af Elevator Love / Acid Rain. Kan forestille mig at nummeret giver en god rød tråd i forhold til bandet og identitet, men jeg kan ikke se hvad det skal på denne EP.

Materialet kan virke en smule ensformigt, men for mig behøver en EP ikke komme igennem hele følelsesregistreret for at gøre indtryk og være komplet. Jeg ville dog gerne have haft et par numre mere. Sluttelig vil jeg dog løfte glasset og udbringe en skål og et stort tillykke til Joachim, Alexander og Emil for et vellykket debut EP med international lyd.

 

Trackliste

The Strip

Caramel

Windy

Under The Palm Trees

Elevator Love / Acid Rain

Nightcap (The One)

Mirage

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Tilbage i vinter udgav trioen nummeret Windy som blev Ugens Uundgåelige på P3. Sangen blev fulgt op med Under The Palmtrees hvor Scarlet Pleasure tog os med til varmere himmelstrøg. Numrene osede af synth og sexuelle undertoner. Ikke underligt er deres fanskare vokset betydeligt...Scarlet Pleasure - Bløde sexede retrotoner