Lørdag aften kl. 21.45, mens Stine Bramsen dansede i P3 teltet og Madeon underholdte på Bøgescerne, var der propfyldt på Rytmehans under dette års Smukfest.
Koncerten startede en smule for langsomt og efter den øjeblikkelige og indlysende glæde, fra både kunstnere og publikum, døde stemningen kortvarigt. Bandet fik dog så sandelig folk op på mærkerne ved sang nummer to, den tidligere Ugens Uundgåelige, ‘Ikke For Sent’.
En smule magi i bøgeskoven
Konstellationen virker ligeværdigt og selvom Amalie er vokalen, så er både Anders og Peter med i dialogen med publikum. Anders fik, som indledning til nummeret DJ Blues, bl.a. fortalt en skrækhistorie om en lejr ude på teltpladsen, der ikke havde fået nok dagen forinden og derfor gav ekstra ”Skrillex-koncert” kl. 5 om morgenen. Festivalliv er hårdt! Trods nattens udfordringer tog bandet sig tid til at nyde scenen og have overskud til fortælling.
Musikken var ganske fantastisk, især under numrene ‘Små Stød’, ‘Danser Til Vi Dør’ og ‘En Varm Nats Kølige Luft’. Bandets opfordring til at nyde livet, kom lige forinden koncertens egentlige højdepunkt. Ikke helt uventet var det sangen ‘Børn Af Natten’, og bandets drøm om, at alle sang med, blev indfriet. I det øjeblik var bøgeskoven fyldt med magi. Fantastisk som dette band kan spænde så bredt, og på en og samme tid, være både kontrollerede og samtidig få os andre helt op at ringe.
Koncerten blev afsluttet med et covernummer, ‘Love Is a Battlefield’ (Pat Benatar, red.), hvor også guitaristen Peter gav prøver på sit sangtalent. Det var en glimrende afslutning.
Tidligere på dagen havde Smukfest oplevet et par timer med regnvejr, men under Panamahs koncert kom der sne. To gange undervejs i koncerten, blev der skabt sneinferno med konfetti og mobilerne blev fundet frem og jeg er overbevist om, at der er nogen som har fået nogle fede festivalbilleder og minder med hjem fra denne skønne koncert.
Se hele galleriet HER
