En times miskmasket kavalkade af kendte og halvukendte numre, der kun blev spillet halvt færdige, var hvad G-Units frontfigur kunne levere onsdag nat.
Allerede efter det første kvarter begyndte bænkene at blive halvtømt for publikummer, og der skulle gå helt op til 27 minutter, før 50 Cent kunne levere et nummer, som hele skoven kendte og kunne synge med på. Det var ‘P.I.M.P.’ der skulle åbne godteposen af hits, men selvom store klassikere som ‘Ayo Techology’ og ‘Candy Shop’ var på sætlisten, var det stadig kun forkortede versioner, der gjorde at publikum ikke kunne følge med.
Derudover var der ingen kontakt til Bøgeskoven fra rapperen (med de usandsynligt meget hvide tænder), og efter en times tid kom In Da Club på, og folk kunne gå hjem med en halvtam fornemmelse.
Det var ærgerligt, at koncerten udviklede sig sådan, eftersom Fiddy havde taget hele sit hood med som liveband sammen med hele to hypemen og en DJ. Men de var totalt unødvendige for det halvligegyldige setup, da de sagtens kunne erstattes af en boomblaster og en NOW CD fra 2004.
Se hele galleriet HER