Interview med Voice finalisten Christian

Du kender ham 100% hvis du har fuldt med i den netop afsluttede 2. sæson af “Voice – Danmarks Største Stemme”. Her endte han nemlig på en fornem 3. plads med hjælp fra Coachen Lene Nystrøm.

Vi har haft en snak med den nu meget travle, og endnu mere håbefulde sanger Christian Krogh Sørensen.

Aller først er vi jo nærmest nødsaget til at spørge; hvordan var det at være med i Voice?

Hele oplevelsen af og have været med i Voice har været grænseoverskridende, nervepirrende, inspirerende, opsigtsvækkende og helt igennem fantastisk – all at ones! En stor oplevelse som jeg vil kigge tilbage på med smil på læben, resten af livet.
Man kan godt kalde det hele som have værende en sjælesøgende rejse, og som jeg har nævnt før i forløbet; en stor omgang terapi for mig. Voice har givet mig skubbet til og fortsætte med musikken. Et springbræt og en kanon oplevelse, som bar så mange vilde opture med sig!
At jeg endte i finalen var egentlig bare prikken over i’et. Jeg behøvede vitterligt ikke at vinde 1-pladsen for og sige jeg havde vundet med mig selv. For det har jeg, i den grad. Alle de ting jeg overvandt og de ting jeg har fundet ud af med mig selv, DET er min guldmedalje.”

Føler du dig optimistisk omkring en kommende karriere inde for musik, selvom du ikke vandt
pladekontrakten med Universal?

Jeg har aldrig før været så optimistisk omkring en mulig fremtid i musikken, som jeg er lige nu. Som sagt tidligere, så var Voice blot et springbræt.
Det er på ingen måde noget som skal, eller noget der får lov til at afgøre min lyst til at udleve en musikalsk drøm.
Det betyder ikke at det lykkedes for mig i længden; men min kampgejst har dog aldrig været større. Jeg har så meget blod på tanden!
En pladekontrakt garanterer ikke succes. En pladekontrakt garanterer blot en pladeudgivelse.
Om den plade bliver en succes, er dog på ingen måde sikkert.
Jeg er ikke født igår. Pladekontrakt eller ej, så er det pisse hamrende svært at komme igennem det nåleøje, hvor man forbliver i musikken
længe nok til at afgive et mindesværdigt “stempel”, som bliver husket af folket.
At blive accepteret indenfor af landet (for ikke at snakke om verdenen) det er så uhyre svært, og det er de absolut færreste der når så langt.
At jeg ikke blev nummer 1 i Voice har jeg faktisk ikke det store imod. Der stod 4 dygtige mennesker i finalen, og en af os skulle jo vinde.
Tillykke til Emilie! Hun klarede sig super, og er en dejlig tøs
Jeg føler at verdenen ligger mig åben, og det faktum at jeg IKKE vandt Universals pladekontrakt gør bare at jeg slet, slet ikke føler jeg er færdig

Efter din optræden med nummeret ”Standing In The Dark”, fik du en besked fra Lawson. 
Hvad var din første tanke og reaktion, da du fandt ud af det?

Det var mine kammerater som kort efter showets udsendelse ringede og skrev/råbte: “ER DU KLAR OVER AT LAWSON HAR VÆRET INDE PÅ DIN FANSIDE OG GIVET DIG DERES APPROVAL!!?”. Svaret var, nej. Det vidste jeg ikke!
Men da jeg så havde tid til at smutte ind og tjekke op på det, og så det med egne øjne, der blev jeg enormt smigret og ikke mindst stolt.
Tror faktisk jeg råbte “YES!” Og vækkede naboen. Det var noget af en optur og få, og jeg følte at det var en enorm anerkendelse de havde givet mig, lige der.
Samme aften hvor jeg performede ‘Standing in the Dark’, fik jeg også en enorm anerkendelse fra publikum og seerne, hjemme i stuerne.
Fansiden eksploderede ret heftigt efter det, og allerede der havde jeg en fornemmelse af at have opnået det jeg ville, da jeg meldte mig til programmet.
En helt igennem fantastisk følelse. Og ugen efter, da jeg sang ‘Don’t Wake Me Up’ der er skrevet af Chris Brown, var følelsen og anerkendelsen ENDNU større! I’ll never forget it.

Hvordan fik du idéen til at prøve lykken via Voice?

Inspirationen og ideen for at melde mig til Voice, kom faktisk til mig kl.02:13 om natten.
Jep! Jeg kan det præcise klokkeslæt, hvor jeg åbnede laptoppen og skrev en online ansøgning, med link til nogle af mine youtube cover sange.
Jeg var nede i et mørkt hul. Jeg havde ligget og set den sidste Rocky film, som helt korrekt hedder, “Rocky Balboa”.
I filmen er en scene, hvor Rocky giver sin søn en opsang om livets hårde realiteter. Om hvad der skaber en vinder og hvad der skaber en kujon.
Om hvornår livet starter og hvad der egentlig skal til for at have et liv. Det hele bunder ud i en tro på sig selv, intet andet.
Denne scene alene, blev min endelige inspiration, believe it or not (har man ikke set filmen, så burde man gøre det).
Så faktisk skal jeg takke Sylvester Stallone for at jeg her 5½ måned senere sidder herhjemme og smiler, mens jeg kan sige at jeg endte i en Voice-finale, hvor vi startede ud som værende flere tusinde håbefulde mennesker, der meldte sig til og begynde med.
Det var rejsen og de ting jeg opnåede med mig selv, der blev min præmie. For ikke og snakke om de fantastiske oplevelse der fuldte med.
Derefter min appetit, er som sagt kun blevet større.

Hvordan var det at få muligheden for at arbejde sammen med, og få hjælp af en international

stjerne som Lene Nystrøm?

Det har været fuldkommen surrealistisk at have haft den søde, kære, smukke og dejlige Lene Nystrøm som coach og vejleder!!
Det kan slet ikke beskrives hvor underligt det er og tænke på. Hun er simpelthen en af de rareste og mest hjertevarme mennesker jeg nogensinde har været så priviligeret at lære og kende.
Lene har været min trofaste støtte. Om det var i studiet, på scenen, til interviews, eller når man stod i kostume afdelingen – og følte sig som en idiot!
Hver gang humøret dalede var hun der. Hun var den eneste, “på jobbet”, der kunne få mig til at slappe af.
Når jeg var helt oppe og køre, lagde hun sine hænder blidt på mine skuldre og kiggede mig dybt i øjnene.
Straks faldte jeg til ro og kunne fortsætte dagens strabadser. What a trick! Navnligt de sidste tre uger af forløbet, kom Lene og jeg meget tæt på hinanden.
Min duet på scenen sammen med hende i finaleshowet, var en helt igennem fantastisk måde at afrunde forløbet på.
Hun var et totalt ikonisk pop fænomen fra folkeskolen, så da man pludselig fangede sig selv i og stå der med hende, så var det til tider svært at fokusere.
Hele forløbet med Lene var, som sagt, fuldstændig surrealistisk – men fantastisk! Og jeg er evigt glad for at jeg har fået lov og lære hende og kende.

Hvilke reaktioner har du fået med hensyn til din medvirken i programmet, og din første single ”Hurt”?

Folks reaktioner og opbakning af min medvirken i programmet har været helt utrolig!
Jeg har fået så sindssygt meget anerkendelse og rosende ord med på vejen.
Både fra folk på gaden og på fansiden, i form af dejlige hjertevarme beskeder med lange poster om hvad de føler min stemme gør for dem.
Det har været så rart og læse, og det bliver jeg aldrig træt af!
Hvad angår reaktionerne på min single “Hurt”, så har de været 98% positive. Folk kan li’ den og synes det er et fedt nutidigt popnummer, som åbenbart bærer præg af en røv fed vokal!
 En speciel TAK skal lyde til venner og familie, såvel som kæresten, der har bakket mig op hele vejen.
De har været fantastiske og de er mit “sikkerhedsnet” når alt ting skrider. I love You all!

(Du kan læse Poplish anmeldelse af “Hurt” her på siden)

Hvor ser du dig selv om 5 år, og hvad kan vi forvente fra dig på kort sigt?

Jeg håber ved Gud at jeg er i musikken om 5 år! Men det er desværre så hamrende svært at forudse.
Gennem 12 år med Popstars, Popstars-Showtime, Idols, X-Faktor, Stjerne for en Aften, Scenen er Din osv. osv., der har der været ufatteligt mange fantastiske sangere og personligheder repræsenteret.
Men hvor er de Nu??? Dette er på ingen måde en hån til nogen af dem, for de har alle talent og er alle super dygtige (for ikke og snakke om at jeg selv er en af dem)
Men selv talent har tydeligvis ikke været nok for langt de fleste til og brænde igennem på. So what is!? Og det var netop det jeg hentydede til i starten af interviewet også.
Jeg har vitterligt ikke den fjerneste ide om hvem der får lov til at brænde igennem i dansk musik og hvem, og ikke mindst HVORFOR 98% af os stille og roligt forsvinder igen.
Ikke engang de klogeste mennesker i branchen kan forudse hvad der virkelig bliver en succes og hvad der ikke gør.
Der skrider så mange helt fantastiske sangtalenter i svinget, og hvem ved egentlig hvorfor?
 Jeg mener ikke selv at man vil kunne stemple mig som en såkaldt “døgnflue”. Hvorfor ikke? Fordi jeg IKKE vandt Voice.
Der ligger faktisk ikke en masse pres på mig, på samme måde som der gør for vinderne af alle disse sangkonkurrencer.
Nu kan jeg stille og roligt opbygge noget for mig selv, og bruge de kontakter jeg har gjort mig bekendt, gennem hele dette fantastiske forløb.
Det I kan forvente af mig “på kort sigt”, er en Christian som vil give den alt hvad han har, og gøre alt han kan for at eksponere sig selv og  udgive musikken!
Han vil bruge hvad han har lært, og han vil tage sin gode opdaterede Christian-attitude med og forsøge at bringe det ud i landet.

Christian nåede også lige at få en sidste bemærkning med til jer alle sammen.
 Keep a look out, people! If God allows it, i’ll be coming right at ya’, before you notice it!
Vi siger tusind tak til Christian for at kunne presse os ind i hans stramme program, og ønsker ham alt muligt held og lykke på hans videre vej mod stjernerne.