Koncerten med Maggie Rogers var nemlig søvndyssende og kedelig allerede fra start, og selvom sangene ”Give A Little” og ”Burning” i sig selv er ganske glimrende, så blev det halvtomme telt præsenteret for noget, som lød som en stor pærevælling af hundrede forskellige musikalske retninger.
Tirsdag kl. 18. Det er noget af det vigtigste at huske, når man drager afsted til Roskilde Festival. Tirsdag kl. 18 er nemlig det faste tidspunkt for Filurfesten i This is NOT the Mensa Camp.
Der var glimmer ud over det hele - på både deltagere og tilskuere, da Camp Unicorny inviterede til wrestling i Dream City. Foran Zoo-tårnet var der endnu engang dakkedakfest for dem, der havde trang til at lufte basarmen
Igen i år var der rift og de gode campingpladser på Roskilde Festival. Derfor stormede gæsterne pladsen. I Vest blev campingpladserne endnu engang besat på lidt under 10 minutter, hvorefter en del måtte gå skuffede derfra og søge nye græsgange.
Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.
De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.
