Crowe Boys kan direkte oversættes til kragedrengene. Og krager har det med at larme.
Det havde Crowe Boys også.
Telt 2 var stadig halvfyldt, selv om klokken for længst havde passeret midnat. Den stofklædte scene så godt ud, stemningen var intim, og Crowe Boys havde publikum med sig fra begyndelsen. De talte om Tønder som en af de smukkeste festivaler på planeten Jorden, om Dolly Parton og om alt det, hun har gjort for countrymusikken og kvinders rettigheder, om følelser, om at have et formål og om at være ok.
De havde tydeligvis meget på hjerte.
Måske lidt for meget.
For Crowe Boys er først og fremmest interessante, når de synger. På “Bonfire In My Soul” sad harmonierne smukt, og under “Debris” råbte de “We missed you so much”, før Tønder svarede igen. “Good Days” var endnu et højdepunkt, hvor brødrenes vokaler fik lov til at fylde, og den nye “A Hundred Million Pieces” viste en mørkere side, der klædte dem.
Anmeldelsen fortsætter efter billedet
Længes efter et formål
Men så begyndte kragerne igen.
“Chasing Cars” af Snow Patrol virkede malplaceret, og flere af de mindre markante sange føltes som om, de stod i vejen for de gode øjeblikke. “Leather Wallet” var anonym, “Hello, I Know” hurtigt glemt, og “Made to Wander” blev pakket ind i så meget snak om formål og livets store spørgsmål, at man efterhånden begyndte at længes efter koncertens eget formål.
Det blev værst under “Brother Song”, hvor brødrene gik ned til scenekanten uden mikrofon og talte til publikum, men larmen omkring teltet gjorde, at flere ikke kunne høre ham. Det kunne have været et fint, intimt øjeblik. Det blev mest en lang pause.
Og klokken var over et.
Anmeldelsen fortsætter efter billedet
Ingen grund til at larme
“Let Me Feel Alone” viste til gengæld, hvad der sker, når Crowe Boys holder op med at forklare sig selv. Sangen var anderledes, havde mere variation og gav musikken plads til at gøre arbejdet.
Det samme gjorde koncertens sidste sang, “Where Did I Go Wrong”, hvor publikum sang med, og bandet stoppede ligefrem sangen for at lytte til dem.
Crowe Boys er dygtige musikere med stærke harmonier og en tydelig kærlighed til den musik, de spiller. De skal bare huske, at krager larmer mest, når de ikke har så meget andet at lave.
Når Crowe Boys synger, er der faktisk ingen grund til at larme.
