Lily Fitts havde utrolig mange ting på hjerte.
Hun sang om kærlighed, dårlige forhold og de store følelser, der følger med, når man stadig er ung. Problemet var bare, at hun havde 75 minutter til at fortælle om det.
I det alt for lille telt stod den 25-årige amerikaner med sin guitar i favnen og fyldte rummet med en blanding af americana, indie-folk og sange skrevet på badeværelsesgulvet. Hun er charmerende, hendes sangskrivning er ærlig, og stemmen kan være både sprød og skrøbelig.
“I Don’t Owe You Shit” var en fængende åbning, og “I Know What It Isn’t” viste, hvor god hendes stemme kan være. Under “Hurts Like Hell” blev musikken mere legende, mens “What They Say” viste hendes evne til at putte små detaljer ind i sangene.
Det er også her, Lily Fitts er bedst. Hun skriver sange, hvor man kan spejle sig selv.
Anmeldelsen fortsætter efter billedet
Bange for sit eget spejlbillede
Men efterhånden virkede det til, at hun blev bange for sit eget spejlbillede.
For mange af hendes sange kredser om de samme følelser, og langsomt begyndte publikum at sive ud af teltet. Det var ikke, fordi Lily Fitts var dårlig. Tværtimod. Hun var sød, nærværende og havde flere rigtig gode øjeblikke.
Men koncerten blev ganske enkelt for lang. Efterhånden blev det småkedeligt og til tider lidt ligegyldigt, når man synger om det samme – igen og igen.
Et cover af Dolly Partons “Jolene” gav et ellers tiltrængt fælles øjeblik, hvor publikum sang med. Men da Fitts fortalte, at hun kun havde et par sange tilbage, var det allerede for sent.
“Troubled Water” gav koncerten et skud energi og viste samtidig, at Fitts sagtens kan skabe variation, når hun tør bevæge sig lidt væk fra det velkendte. Til sidst kom “Lose You Know”, som et af hendes mest velkendte numre og også koncertens bedste.
Lily Fitts har noget. Hun er et lovende nyt navn med en fin stemme og en evne til at sætte overraskende modne ord på følelser, som alle sidder med.
Men 45 gode minutter havde været bedre end 75 minutter, hvor man langsomt begyndte at miste interessen for det spejlbillede, hun så gerne ville vise os.
Vil du se flere billeder, så kan du klikke her!
