Bleech 9 : 3 lader til at være braget frem i raketfart. Den irske gruppe gæstede fredag eftermiddag Syd for Solen på festivalens mindste scene, hvor de med en enkelt udgivet EP plus det løse hev publikum tilbage til 90’ernes grungebølge og nu-metallens efterfølgende indtog.
Bandet blev dannet, efter forsanger Baz Quinlan mødte trommeslager Sam Duffy til et AA-møde, og der er da også noget råt og umiddelbart over Bleech 9 : 3. De har tydelige referencer til en svunden rocktid, men koncerten føltes ikke som et forsøg på blot at genopføre 90’erne. Der var både energi og personlighed nok til, at bandet stod på egne ben.
En intens frontmand og en flyvende guitarist
Undervejs trak Baz Quinlans vokal flere gange associationer til Chris Cornell – særligt i det dybe, monotone og insisterende toneleje i nummeret Cannonball. Hans intense fremtoning og næsten fastlåste blik passede godt til musikken og dens mørkere udtryk, selv om det også betød, at kontakten med publikum til tider blev lidt begrænset. Det blev dog bedre i løbet af koncerten.
Hvor forsangeren var mere indadvendt, var guitarist James Quinlan det stik modsatte. Han fløj rundt på sin side af scenen med en imponerende energi og sørgede for, at der også var noget at holde øjnene på. Samspillet mellem de to forskellige udtryk fungerede faktisk ganske godt.
Koncerten kom dog ikke helt problemfrit fra start. Bandet virkede utilfreds med lyden, og flere gange blev der gestikuleret mod teknikerne fra scenen. Det gav en lidt rodet begyndelse, og når man samtidig har en relativt kort setliste, er der ikke meget tid til at finde sig selv. Heldigvis blev der rettet op på lyden, og koncerten fandt efterhånden et bedre leje.
Solidt fundament, manglende forløsning
Det er forståeligt, at Bleech 9 : 3 allerede bliver booket til europæiske festivaler. De rammer noget velkendt hos publikum, men uden at ende som ren grunge-karaoke. De spillede overbevisende, havde masser af energi og viste, at der er noget at bygge videre på. Blandt dagens højdepunkter var en væg af guitar og bas på Tourniquet og den intense Underrated.
Der manglede dog stadig det sidste. Den følelse af, at der virkelig var noget på spil, som kan løfte en god koncert til en virkelig mindeværdig en af slagsen. Det kan selvfølgelig også være et spørgsmål om balance. Måske er den lettere nonchalante rockattitude netop en del af det, der gør Bleech 9 : 3 interessante.
På Syd for Solen leverede de en solid koncert med masser af potentiale. De er bestemt værd at holde øje med – men de har også lidt vej endnu, før de for alvor sætter sig fast.
Se alle fotos fra koncerten her
