Lyn, regn og forsinkelser blev glemt, da Babymetal forvandlede Hades til et glitrende japansk univers af power metal, animé og koreografi i verdensklasse. Underholdningsværdien var enorm – også selv om showet til sidst begyndte at gentage sig selv.
Efter fire dages massivt rockbombaredement er promillen høj, fødderne smadrede og tinnitussen on point, da en stor crowd indfinder sig foran Hades en halv time efter annoncerede koncertstart. Torden og lynild, samt voldsomme byger af slagregn har fået Copenhells arrangører til at udskyde hele programmet, men nu er vi inviteret ind i et japansk inferno af lys, glitter, manga, kawaii metal og ikke mindst en teknisk præcision, som kun i få andre tilfælde er matchet under festivalens fire dage.
Shodō-præcision i moshpitten
I glitrende ens kjoler, der spragler om kap med tropenattens imponerende lysshow, står babymetallerne helt skarpt på scenen. Med ikoniske Suzuka Nakamoto, eller bare SU-METAL, i front, hilses publikum kærligt velkommen med en high-pitched animé-stemme, førend 28-årige Nakamoto slår over i grov djævlerøst og beordrer pitten rundt og rundt i et vandvidsridt. Hun har frontet bandet siden hun var 12 år, og at kalde hende rutineret er vist en grov underdrivelse. Intet er overladt til tilfældighederne. Det samme gælder hos dansere og korsangere Moa Kikuchi (Moametal) og Momoko Okazaki (Momometal), der med kalligrafisk Shodō-præcision leverer moves, der sender tankerne mere i retning af japansk kabuki end vestlig boogie woogie.
Kami Band kunne nemt have stjålet showet
Bagscenen bliver holdt af fire maskerede musikere, og netop deres anonyme tilstedeværelse gør, at kvinderne i front bevidst bliver tildelt størstedelen af opmærksomheden. Retmæssigt skal det dog siges, at der på trommer, bas og to guitarer bliver leveret fantastisk power metal, thrash og metalcore i en skønsom blanding med EDM, punk, J-pop og traditionel japansk folkemusik. Alt i en absolut fuldendt form, der ikke skaber tvivl om, at musikerne bag maskerne er i absolut særklasse. Især må overtegnede flere gange samle underkæben op fra den regnvåde beton, når der bag kravlegården bliver lavet trommefills, der sender tankerne i retning af blandt andre DragonForce. Kami Band (oversat Gude Bandet), der bakker kvinderne op, har tidligere lånt fantastiske musikere fra bl.a. Ice Nine Kills og Shadow of Intent. De er altså ikke for sjov. Slet slet ikke!
Eurovision på steroider
Totalt lost in translation bliver vi introduceret til små animé-bider på storskærmene, der – vistnok – fortæller om pigernes rejse ind i metallens rige. Men vil bliver også udsat for en AI-enhanced SU-METAL i drage-ornat, der beordrer os alle til at “get dåååååååwn,” sagt med en growlende vrede, der dog er svær at tage seriøst, når man hører det fra en moderne metal-geisha, der ligner værtinden på et crazy gameshow. Og videre går det. Der bliver rappet med en mandsstemme fra gud-ved-hvor, og sammen skråler vi med på Electric Callboy co-lab’et RATATATA, mens showet mest af alt minder om Eurovision på steroider. Det hele ender i en perfekt afsluttende frame på storskærmen, hvor det japanske trekløver står i skarpeste positur, mens en solskoldet bøv med bar ølmave bliver hældt ind over hegnet. I sandhed et kulturmøde.
Når manga møder monotoni
“Copenhell, are you ready?!” bliver der falsét-skreget for gud-ved-hvilken gang, og Moametal headbanger så de kobberfarvede rottehaler pisker op og ned i natten. Og selvom det er underholdning fra allerøverste hylde, når vi også efterhånden et tidspunkt, hvor showet – på trods af evindelige variationer af musik- og dansestile – bliver en smule ensformigt, og hvor Kami Band lidt lyder som om, at de egentlig også gerne vil lidt hurtigt hjem. Måske er det Copenhell-trætheden, der er ved at melde sig. Måske er det blot en kulturclash, der er lettest at tage ind, hvis man elsker kopnudler og pokémon. I hvert fald har underholdningsværdien været i top, og da Babymetals logo toner frem i rød-hvide farver og trekløveret atter erklærer deres kærlighed til publikum og Danmark, bliver de velfortjent hyldet fra pladsen, inden folk søger mod Gehenna og Biergarten for at vride det allersidste ud af en helvedes god festival.
Setlist
1. from me to u
- Distortion
- PA PA YA!
- Song 3
- METALI!!
- RATATATA
- Gimme Chocolate!!
- Headbangeeeerrrr!!!!!!
- 9. Road of Resistance
